Annonce

Annonce

Brev:

Dreng på 2½ år vil ikke sove


22. september 2012

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Dreng på 2½ år vil ikke sove

Hej Helen,

Jeg skriver til dig, fordi vi har et problem med at få vores søn på 2 år og 4 måneder til at sove om aftenen. Han er en glad, aktiv dreng og meget viljestærk dreng, som går i vuggestue og er velfungerende. Jeg er gravid og venter vores 2. barn i slutningen af oktober, og vores søns sovemønster påvirker allerede vores lille familie nu, så vi er bange for, hvordan det bliver, når vi skal til at være 4.

Vores problemer startede for ½ års tid siden. Inden da faldt vores dreng i søvn selv i sin tremmeseng efter vi havde læst en godnathistorie. Han sov som regel ved 20-tiden og sov igennem hele natten. Men en episode i vuggestuen, hvor en mand arbejde med en motorsav udenfor børnenes krybbe-rum, gjorde ham bange for at falde i søvn selv. Pædagogerne i vuggestuen havde svært ved at få ham til at sove og var ved ham indtil han sov og holdt ham i hånden. Det samme skete hjemme, hvor han så heller ikke ville falde i søvn selv og var ulykkelig, hvis ikke vi sad hos ham. Så det gjorde vi selvfølgelig, når det nu var hans behov. Samtidig begyndte han som ca. 2-årig at kravle ud af sin tremmeseng og forlade sengen, så snart vi ikke var der, eller hvis han vågnede.

Derfra er det kun blevet sværere og sværere for os at få ham til at sove. I dag går vi op på hans værelse ca. kl. 19.30. Da han fortsat ikke vil være i tremmesengen har vi indrettet et hjørne af hans værelse med en madras, hvor han er vant til at falde i søvn. Ved siden han den lille madras har vi en stor madras, hvor enten faderen eller jeg ligger os på indtil han sover. Vores søn får lov til at lege med IPad’en i ½ time, mens han sidder på madrassen. Tidligere læste vi bøger for ham, men det vil han ikke længere. Hvis ikke han kan spille eller se film på IPad’en bliver han helt ulykkelig. Efter ½ time tager vi IPad’en fra ham, og så er det ...


Annonce

... sovetid.

Dette gør han helt ulykkelig, og selv om vi ligger lige ved siden af ham, rejser han sig hele tiden og græder. Han er helt utrøstelig, og selv om vi taler med ham og forsøger at trøste, er det meget svært at få ham til at falde til ro. Vi skal tvinge ham til at lægge sig på sin madras, og han bliver aldrig liggende særligt længe, hvorefter han rejser sig og forsøger at gå ud af værelset eller finde nogle ting at lege med. Når han endelig ligger på madrassen begynder han at sparke mig eller faderen, som ligger på madrassen ved siden af, i frustration over at han ikke vil sove. Mens dette står på er han helt ulykkelig, græder, men er ikke til at trøste eller snakke med. Sådan fortsætter vi i 2-3 timer, og klokken er ofte over 22, før han sover. Når vi går i seng 1-2 timer senere, bærer hans far han over i tremmesengen, da vi mener, at han trods alt sover bedre her end på madrassen på gulvet.

Vi vækker ham igen kl. 7, hvor han ofte er svær at vække, da han selvfølgelig ikke har fået nok søvn. Når han vågner i tremmesengen, har han ikke noget problem med at være i den, og vi har sænket den ene side, så der ikke opstår en farlig situation, hvis han stiger ud.

Det skal tilføjes, at han i vuggestuen kun sover max. 1 time dagligt i hverdagen, da han nu er flyttet ind på stuen og sover i de små senge. Tidligere sov han i en krybbe, hvor han fik omkring 2 timers søvn dagligt. I weekend er hans middagslur noget længere (mellem 2-3 timer), da han her ikke bliver forstyrret af andre børn, men bare ligger i sin barnevogn.

Det er hårdt at se ham så ulykkelig om aftenen, og samtidig kan vi mærke på ham, at han ikke trives med den manglende nattesøvn, så jeg håber meget, at du har et godt råd til, hvordan vi kan komme ud af denne dårlige rytme.

På forhånd tak for dit svar.

Med venlig hilsen
Den trætte familie

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce