Brev:
Dreng på 2½ år vil ikke sove
Hej Helen,
Jeg skriver til dig, fordi vi har et problem med at få vores søn på 2 år og 4 måneder til at sove om aftenen. Han er en glad, aktiv dreng og meget viljestærk dreng, som går i vuggestue og er velfungerende. Jeg er gravid og venter vores 2. barn i slutningen af oktober, og vores søns sovemønster påvirker allerede vores lille familie nu, så vi er bange for, hvordan det bliver, når vi skal til at være 4.
Vores problemer startede for ½ års tid siden. Inden da faldt vores dreng i søvn selv i sin tremmeseng efter vi havde læst en godnathistorie. Han sov som regel ved 20-tiden og sov igennem hele natten. Men en episode i vuggestuen, hvor en mand arbejde med en motorsav udenfor børnenes krybbe-rum, gjorde ham bange for at falde i søvn selv. Pædagogerne i vuggestuen havde svært ved at få ham til at sove og var ved ham indtil han sov og holdt ham i hånden. Det samme skete hjemme, hvor han så heller ikke ville falde i søvn selv og var ulykkelig, hvis ikke vi sad hos ham. Så det gjorde vi selvfølgelig, når det nu var hans behov. Samtidig begyndte han som ca. 2-årig at kravle ud af sin tremmeseng og forlade sengen, så snart vi ikke var der, eller hvis han vågnede.
Derfra er det kun blevet sværere og sværere for os at få ham til at sove. I dag går vi op på hans værelse ca. kl. 19.30. Da han fortsat ikke vil være i tremmesengen har vi indrettet et hjørne af hans værelse med en madras, hvor han er vant til at falde i søvn. Ved siden han den lille madras har vi en stor madras, hvor enten faderen eller jeg ligger os på indtil han sover. Vores søn får lov til at lege med IPad’en i ½ time, mens han sidder på madrassen. Tidligere læste vi bøger for ham, men det vil han ikke længere. Hvis ikke han kan spille eller se film på IPad’en bliver han helt ulykkelig. Efter ½ time tager vi IPad’en fra ham, og så er det ...
... sovetid.
Dette gør han helt ulykkelig, og selv om vi ligger lige ved siden af ham, rejser han sig hele tiden og græder. Han er helt utrøstelig, og selv om vi taler med ham og forsøger at trøste, er det meget svært at få ham til at falde til ro. Vi skal tvinge ham til at lægge sig på sin madras, og han bliver aldrig liggende særligt længe, hvorefter han rejser sig og forsøger at gå ud af værelset eller finde nogle ting at lege med. Når han endelig ligger på madrassen begynder han at sparke mig eller faderen, som ligger på madrassen ved siden af, i frustration over at han ikke vil sove. Mens dette står på er han helt ulykkelig, græder, men er ikke til at trøste eller snakke med. Sådan fortsætter vi i 2-3 timer, og klokken er ofte over 22, før han sover. Når vi går i seng 1-2 timer senere, bærer hans far han over i tremmesengen, da vi mener, at han trods alt sover bedre her end på madrassen på gulvet.
Vi vækker ham igen kl. 7, hvor han ofte er svær at vække, da han selvfølgelig ikke har fået nok søvn. Når han vågner i tremmesengen, har han ikke noget problem med at være i den, og vi har sænket den ene side, så der ikke opstår en farlig situation, hvis han stiger ud.
Det skal tilføjes, at han i vuggestuen kun sover max. 1 time dagligt i hverdagen, da han nu er flyttet ind på stuen og sover i de små senge. Tidligere sov han i en krybbe, hvor han fik omkring 2 timers søvn dagligt. I weekend er hans middagslur noget længere (mellem 2-3 timer), da han her ikke bliver forstyrret af andre børn, men bare ligger i sin barnevogn.
Det er hårdt at se ham så ulykkelig om aftenen, og samtidig kan vi mærke på ham, at han ikke trives med den manglende nattesøvn, så jeg håber meget, at du har et godt råd til, hvordan vi kan komme ud af denne dårlige rytme.
På forhånd tak for dit svar.
Med venlig hilsen
Den trætte familie
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet