Svar: Tid til at sove på eget værelse?
Hej med dig
Tak for dit brev og dine tanker og spørgsmål :) Jeg vil meget gerne give dig lidt tanker retur ...
Du skriver: "Alt i alt syntes jeg faktisk at det fungerer meget godt på den her måde, men som flere har udpeget for mig, skal pigen jo også ind og sove for sig selv på et tidspunkt....". Min holdning er, at man som udgangspunkt ikke skal ændre noget der fungerer for både barn og forældre. Hvorfor blander andre sig i hvor jeres datter sover og hvad rutiner I har? Og at hun skal ind og sove hos sig selv på et tidspunkt - ja det skal hun vel en gang med tiden, men det behøver da ikke være lige nu, hvis I trives med tingene som de er? Skal jeg være lidt hård, så kunne jeg jo også sige "hun skal jo lære at cykle på et tidspunkt" - og ja, det skal hun, men det betyder jo ikke at I skal lære hende det nu ... :)
Jeres datter er født før tid og er en pige er har brug for ekstra meget tryghed og nærhed. Hun har det lige nu bedst, når hun mærker at I er der for hende og når hun har jer tæt på - rent fysisk. Og det er helt okay. Du skal tillade dig selv at mærke efter, hvad din datter har brug for - det er dig, der kender hende bedst!:)
De fleste børn vil begynde at protestere over tremmesengen når de er 2½ - 3 år gamle og på det tidspunkt vil det derfor ofte være passende at give dem en åben seng, f.eks. en juniorseng. En åben seng allerede nu, vil ofte ikke være så hensigtsmæssig, fordi jeres datter vil kunne risikere at falde ud af sengen, fordi hun naturligt kan sove meget uroligt ... I min verden kan I altså godt bibeholde de rutiner I har indtil jeres datter bliver gammel nok til at sove i egen seng på eget værelse og det tidspunkt kan f.eks. godt hænge sammen med at hun får en juniorseng.
Når det er sagt, så kan I naturligvis også arbejde på at hun inden for nærmeste fremtid lærer at sove i eget værelse og i egen seng. Hvornår man vælger at tidspunktet er passende er jo meget individuelt og afhænger helt af, hvordan ma har det som familie. Nogle lægger børnene på eget værelse i løbet af de første levemåneder, andre familier vælger at sove sammen i flere år - der er ingen faste regler her. Når I vælger at det er tid, så vil det være en rigtig god idé at lære hende at falde i søvn i sin ...
... tremmeseng først og når hun kan det, så flytte denne til værelset og bibeholde putteritualet.
Med den alder hun har nu, vil det være fint at læse en godnathistorie. Du kan sidde ved siden af hende imens hun ligger i sin seng, læse lidt højt, vise hende billeder, måske kan du nå at holde hende lidt i hånden, synge et par sange eller lignende. Så du på den måde stadig er der, giver hende trygheden og nærheden men samtidig holder fast i at hun fint kan falde i søvn i sin seng. Så du kan altså starte med at I er i soveværelset, hvor hun plejer at falde i søvn, du kan sidde på din seng ved siden af hendes seng og læse lidt, synge lidt og vise dig tilgængelig og gøre hende tryg. Og herefter flyttes tremmesengen og ritualet så til hendes værelse og du sidder der stadig, nu bare på en stol ved siden af hendes seng. På sigt vil du også kunne gå til og fra, så hun lærer at falde i søvn uden at du behøver være der hele tiden.
Det vil være en rigtig god idé at introducere en puttebamse. Netop når børn er mellem 12-18 måneder begynder de at blive bevidste om disse og bruger bamsen mere bevidst. Og bamsen vil på sigt kunne være en substitut for dig, som jeres datter kan putte sig med uanset om hun sover hjemme eller skal sove ude.
Nogen vælger at bruge en madras på gulvet i børneværelset for på den måde at give en overgang mellem soveværelse, eget værelse og egen seng. Det er naturligvis også en mulighed og I vil her også kunne være ved siden af hende, når hun skal sove.
Generelt er det en god idé at lære jeres datter at falde i søvn der, hvor I ønsker hun skal sove hele natten. Det vil gøre hende mest tryg, fordi hun, når hun har sine små opvågninger om natten vil registere at alt er, som da hun faldt i søvn. Igen så må man jo også sige, at hvis hun lige nu kan falde trygt i søvn i løbet af ca. 15 minutter fordi hun ligger sammen med jer og derefter så sover godt med en enkelt opvågning, så lyder det ikke problematisk, at hun falder i søvn i jeres seng i stedet for i sin egen. Vågner hun allerede kl 01, så kan du forsøge at lulle hende videre i søvnen og lære hende at sove videre i egen seng. Går det ikke, så må hun over til jer.
Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

