Svar: Coli-bakterier
Kære Ditte
Tak for dit brev :)
Måske er jeg gammeldags, men som udgangspunkt synes jeg man bør bruge underbukser, når man sidder derhjemme ... Om det er sundhedsskadeligt ikke at gøre det, tør jeg ikke sige, men det er et eller andet sted "et lille offer", for at være på den sikre side ...
Den undersøgelse din veninde har fortalt om, tror jeg handler om kejsersnit. Der er lavet undersøgelser som viser, at børn der fødes ved kejsersnit ikke får samme bakterieflora som børn, der fødes vaginalt. Vaginalfødte børn vil have bakterier, der minder om mikrobiologien i moderens vagina, mens børn der er født ved kejsersnit har bakterier, som lever på huden.
Vores tarmflora består af rigtig ...
... mange bakterier og når et lille barn bliver født, så er tarmslimhinden steril. De første bakterier barnet udsættes for er med til at etablere floraen i hele tarmen. Derfor mener man, at måden barnet fødes på og dermed de bakterier, som barnet udsættes for, kan have betydning for vores helbred og dermed for vores immunforsvar, som din veninde har været inde på.
Når det er sagt, så er det dog vigtigt at man ved, at man ikke bør udsætte barnet for f.eks. colibakterier for at styrke barnets immunforsvar. Sådan virker det ikke og det skal man ikke begynde på. Der findes mange slags colibakterier og nogle kan gøre barnet (og også voksne) meget syge.
Jeg håber at ovenstående er svar på dit spørgsmål :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer

