Svar: Måltider med krudt bagi
Kære Krudtugle-forældre
Tak for jeres brev og fine beskrivelse. Det giver et meget godt billede af, hvordan tingene foregår hos jer ... :)
Det lyder for mig som en god idé at I nu arbejder på lidt faste regler omkring det at spise og det at sidde ved bordet. Indtil nu, lyder det som om at I har været lidt for eftergivende og har gjort som "det lige passede bedst" eller måske som "det gav mest ro" og det er naturligvis helt okay, hvis alle trives med det. Men I trives ikke som situationen er nu og på sigt vil det naturligvis også være relevant at jeres dreng kan finde ud af sidde ved bordet og spise ... :)
Og det er netop det, som det handler om "vi sidder ved bordet, når vi spiser". Den regel skal jeres dreng lære og den regel har I ikke. Som det er lige nu, så får han nogle gange "lov at rende rundt med en klapsammenmad eller nogle grøntsager i hånden.", han får nogle gange lov til at "indtage sin bolle foran fjernsynet" og atter andre gange, så får han bollen i hånden "på vej ud af døren". Man kan godt have disse små regelbrydere en gang imellem - men kun hvis og når han ved at det er en regel der brydes. Det betyder at basis skal være i orden og basis er at man sidder ved bordet og spiser, så han er bevidst om at mad i hånden uden for middagsbordet er en undtagelse og skyldes en særlig situation. Lige nu lyder det til at være omvendt hos jer - mad ved middagsbordet er en undtagelse, han tror det er mere normalt og mere okay at spise uden for bordet ...
At lære at sidde ved bordet, når man spiser, handler altså om at det er en regel, det er sådan det er - og I skal have en sådan regel og følge den - hver gang. Det er derfor slut med mad i hånden, det er slut med mad foran fjernsynet, det er slut med at løbe rundt.
Når I sætter jer for at spise, så må I gerne forklare ham at han skal blive siddende og spise sin mad. I sidder sammen og I skal naturligvis gøre det hyggeligt at sidde der. Det skal i princippet ...
... være ligeså hyggeligt at sidde sammen med jer, som at sidde foran fjernsynet. Derfor skal I ikke tale voksensnak, sidde og læse avis, tjekke telefonen osv. imens I spiser - I skal prioritere måltidet og at spise sammen.
Hvis han rejser sig efter 10 minutter og virker til at være mæt, så må han gerne gå fra bordet, det er okay. Men hvis han så kommer igen og egentlig gerne vil have mere, fordi I stadig sidder der - så beder I ham sætte sig på stolen og spise sin mad der. Han kan ikke komme og få en mundfuld og så løbe af sted igen.
Han må gerne bede om ekstra mad og det er vigtigt at I lytter til ham, når han siger at han er sulten, men måltidet skal indtages ved bordet -"Du må gerne få mere, men du skal sætte dig på din stol". Hvis han generelt beder om ekstra mad efter aftensmaden, så kan det være fint at gemme lidt rester, som han så kan få serveret. Her kan I vurdere om I har noget praktisk at lave, hvor I stadig kan være sammen med ham, imens han så sidder ved bordet og spiser eller om I ikke behøver være der, men i stedet laver noget andet. I kan f.eks. gå ind og se fjernsyn imens han spiser færdig ved middagsbordet - igen fordi man spiser sin mad ved bordet og ikke foran fjernsynet. I er altså nødt til generelt at holde fast i den regel.
Hvis I ryder af bordet og måltidet er slut og I mener slut og han så trækker på skuldrene og siger "pyt", så er det sådan. Han skal stadig have mange små måltider dagen igennem og spiser han ikke så meget til det ene, så spiser han nok mere til det næste. Det handler ikke om hvor meget eller hvor lidt han spiser, men om at han som noget helt naturligt lige nu lærer, at når man spiser så sidder man ved bordet.
Det skal ikke være en kamp og der er ikke tvang - hvis han ikke vil sidde der, så skal han have lov til at gå fra bordet, men hvis han vil have mere mad, så skal han sætte sig tilbage på sin plads ... :)
Håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.

