Svar: Middagslur og slut med sut og natble
Hej med jer
Tak for jeres brev :)
Da Villads netop nu starter børnehave, så synes jeg det vil være rigtig godt at lade muligheden for middagslur være åben. Det er en meget stor omvæltning at gå fra dagpleje og til børnehave, det er et betydeligt større miljø og der er mange nye indtryk der skal bearbejdes. Det er svært at gå fra at være "den ældste" til at være "den yngste" og det kræver naturligt ekstra ressourcer - og dermed bliver jeres dreng også ekstra træt.
Jeg synes I skal tale med børnehaven om at lade middagsluren være fleksibel. I indkøringsperioden vil han måske have ekstra meget brug for den lur, men han lyder til at være i en overgangsperiode, hvor han nogle dage har brug for den og andre dage kan undvære den. Derfor tænker jeg at han lige nu naturligt godt kan have ekstra brug for det afbræk i løbet af dagen - men samtidig naturligt ikke skal "tvinges", hvis han tydeligt ikke kan sove. Modsat, putter pædagogerne ham og han falder i søvn, så har han brug for luren og så skal han have den :)
Med hensyn til natble, så lyder det meget meget flot at hans morgenble som udgangspunkt altid er tør. De fleste børn er over 4 år, før de kan holde sig renlige om natten :) Da han starter i børnehave nu, så tænker jeg dog at der naturligt godt kan komme en periode, hvor han måske sover så dybt, eller drømmer ekstra meget og derfor ...
... pludselig tisser i sengen og det er synd for ham, hvis hans søvn skal afbrydes af dette. Det er langt bedre at vågne og have en våd ble, end at vågne i en seng der sejler. Så jeg vil derfor anbefale at I lige nu og de næste uger frem lader ham beholde natbleen og ser om han reagerer på alle de skift der sker lige nu.
Og med hensyn til hans sut, så synes jeg det lyder som en god regel, at den ikke bruges om dagen, men kun om aftenen, når han skal sove. Her synes jeg til gengæld også at han gerne må få den. Han er rigtig glad for den og virker til at have svært ved at skulle slippe den. Det lyder ikke som om at den påvirker hverken hans sprog eller hans tandstilling og hvis I tager den fra ham for hurtigt, så risikerer I måske at han begynder at sutte på tommelfinger ... Så sutten synes jeg han skal have lov til at have lige nu.
Hvornår han så er parat til at slippe den må tiden vise. Nogle vælger at sende den til julemanden til jul - jeg tror dog det vil være for tidligt for jeres dreng. Men måske til sommer, når han er kørt helt ind i børnehave og begynder at se og opfatte sig selv som "en stor dreng" - måske kommer det helt af sig selv :)
I kan evt. læse min artikel "når børn bruger sut" - sidst i artiklen fortæller jeg lidt om, hvordan man kan komme væk fra sutten :)
Håber I kan bruge ovenstående videre og fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt

