Svar: Væk med natamningen, tak
Kære mor til to
Tak for dit brev og hvor dejligt at høre at I har det så godt alle fire :)
Jeg kan desværre ikke love dig, at et ammestop kan ske helt gnidningsløst, for med den alder din dreng har, er han naturligt meget bevidst om brystet og vil naturligt ikke give slip af sig selv - det er således dit valg og ikke hans, hvilket han naturligt godt vil kunne protestere over ...
Hvorvidt, du kan nøjes med at trappe ned eller er nødt til at stoppe helt, afhænger helt af hvordan han reagerer og som du beskriver det, så lyder det som om at han vil have svært ved at trappe ned. Det kan være rigtig svært for ham at forstå, hvorfor han nogle gange må - f.eks. inden sengetid, men ikke må når kl er 24 eller 03. Han kan jo ikke klokken og kan derfor ikke forstå at der er forskel på disse ting - han føler "bare" behovet for brystet og for den nærhed og tryghed, som han naturligt forbinder brystet med og det kan man jo ikke fortænke ham i.
Derfor er du nødt til at overveje, hvad du vil og hvorfor du vil og naturligvis også vurdere, hvordan du vil ...
Da I begge er glade for amningen og du som udgangspunkt gerne vil amme ham længe, så synes jeg du skal forsøge at holde fast i dette og prøve om ikke det kan lykkes. Jeg vil foreslå at du derfor holder fast i amningen inden han puttes, men at du derudover "lukker for mælkebaren". Det betyder at han ikke kan få mere bryst, før næste aften og du skal fortælle ham at det er slut.
Begrebet "slut" kan du bruge i hverdagen, så han stille og roligt lærer, hvad det betyder. Når historien er færdig, så klappes bogen sammen og du siger og gestikulerer "slut". Når tallerkenen er tømt og der ikke er mere mad, så gør du det samme "slut" og når mælkekartonen på bordet er tom og der ikke kommer mere ud, - igen gestikulerer du og siger du "slut". Og dette skal du så også overføre til brystet, når han søger dig og gerne vil knappe blusen op "slut- der er ikke mere" og samtidig ...
... med at du gør dette, så skal du også tilbyde ham noget andet. Hvis han er sulten eller tørstig, så får han noget vand eller lidt at spise.
Nogle gange vil det også være en rigtig god idé at du afleder ham, for når han søger brystet er det også fordi det er hyggeligt og rart og ikke fordi han nødvendigvis har brug for mælken - derfor kan I lave noget andet der er hyggeligt. I stedet for at give ham brystet, så kan du kramme ham, kilde ham, kysse ham og nusse ham, så han stadig mærker at du er der og at du rigtig gerne vil ham. Du kan danse med ham og på den måde give ham masser af fysisk kontakt og nærhed. Andre gange kan du aflede ham ved at læse en historie, I kan bygge et puslespil eller lignende, som han bliver optaget af og derfor glemmer brystet.
I takt med at du fjerner amningen om dagen og får vænnet ham fra brystet der, så vil han måske også acceptere det lettere om natten. Men som sagt, kan det godt være at han bliver forvirret over hvorfor han så får lov om aftenen - det er dog ikke sikkert - det må komme an på en prøve :)
Og ja - nogle gange vil det være en hjælp at far tager over om natten. Du kan amme jeres dreng om aftenen, putte ham og hjælpe ham med at overgive sig til søvnen lige så stille og roligt og trygt som han er vant til. Og far kan så sove sammen med ham og give ham den nærhed og tryghed, han har behov for - hvis og når han vågner om natten. Hvis du rykker ud af soveværelset, og jeres dreng sover på din plads i sengen, så vil far kunne putte sig med ham og hjælpe ham til ro og han vil lære at sove uden brystet - men stadig med masser af nærhed og omsorg fra far. Han vil her også kunne få en lille smule vand, hvis han virker tørstig. Hvis du ikke er der, så vil han måske acceptere at undvære brystet og på den måde kan I få skåret amningerne væk. Ofte tager det tre nætter, og herefter vil der ofte kunne fornemmes en ændring.
Jeg håber at ovenstående giver lidt videre hjælp - fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre

