Brev:
Mangel på moderfølelse
Kære Sundhedsplejerske,
Jeg er i syv sind om jeg skal skrive til dig, da jeg føler mig som en dårlig mor ved overhovedet at bringe dette spm. på bane, men alligevel er det vigtigt for mig at "få det ud" og også høre din mening i denne forbindelse.
Efter flere års venten har min mand og jeg adopteret en dreng på et års tid for en måned siden. Jeg har glædet mig utroligt meget til at blive mor, har læst og sat mig ind i det hele og helt slidt de billeder op, vi havde fået af ham, af at kigge på dem igen og igen. Jeg var helt forelsket i ham på forhånd!
Da vi endelig kom afsted og fik vores barn viste det hele sig imidlertid at være helt anderledes end jeg havde forventet (hvilket man næsten kan sige sig selv). Barnet var meget ulykkeligt og græd i dagevis - fuldt forståeligt og også hvad jeg havde forventet - men efter nogle dage foretrak han min mand og gad nærmest ikke mig. Det har så svinget lidt op og ned og ind imellem foretrækker han nu også mig. Det er lidt afhængig af, hvor meget tid man bruger sammen med ham. Vi har været hjemme i nogle uger nu og det går meget fremad med ham for hver uge, han trives, spiser godt, "taler" på livet løs og er en sund og glad dreng. Problemet er bare, at hans mor altså ikke føler noget som helst for ham!
Jo jeg synes da han er en køn dreng, der charmerer sig ind på alt og alle (og vil op til alle, hvilket vi har valgt at han ikke skal, da han først skal vide hvem mor og far er), men han kan i perioder drive mig til vanvid. Jeg har svært ved at sætte ord på, hvad det er, men jeg synes bare slet ikke jeg føler noget for ham. Ingen tilknytning eller moderfølelse, men nærmere irritation og en lyst til at lade ham græde lidt længere ...
... osv, fordi han irriterer mig. Det skal siges, at jeg altså normalt er en velafbalanceret person og at jeg selvfølgelig prøver at skjule disse følelser overfor barnet (men helt lykkes det nok ikke). Jeg tæller til ti indeni og prøver at være sød ved ham, men det er slet ikke helhjertet.
Jeg er bange for at jeg aldrig kommer til at holde af mit barn, som ellers har været så længe ventet og meget ønsket og tænker hvad der mon er galt med mig? Min mand har det ikke tilnærmelsesvis på samme måde som mig, selvom han da også kan blive irriteret på vores søn (men det er vel meget normalt, at de kan drive en derud i perioder?).
Nogle dage har jeg følt stor ømhed for ham, samhørighed og nydt at være sammen med ham, men her de sidste dage (hvor jeg så også selv har været syg) har jeg bare ingen tålmodighed haft med ham og føler mig iskold :o(
Det sidste år har jeg været igennem nogle ting. Bla har jeg mistet min mor pga en kræftsygdom og det har taget hårdt på mig. Det er som om jeg har forventet, at når jeg selv blev mor ville "alt blive godt" og alt det triste ville blive skubbet tilside, men dette er ikke sket overhovedet. Jeg gruer for min barsel og for når min mand starter på arbejde om tre uger og jeg skal være alene med vores søn.
Hvordan finder jeg de varme følelser frem for ham og hvorfor har jeg det sådan her? Vores søn fortjener jo om nogen en mor, der elsker ham overalt på jorden og er sød ved ham, men hvordan kommer jeg derhen og kommer jeg derhen?
Jeg er meget ked af det hele og synes det er svært at tale med nogen om, for jeg føler det er et stort tabu at sige, at man ikke bryder sig om sit barn.
Håber at høre lidt fra dig.
Triste hilsener
Nybagt mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger