Svar: Mangel på moderfølelse
Kæreste du
Jeg er meget glad for at du skriver til mig:o)
Når man adopterer et lille barn har man ofte været igennem en lang periode, hvor man har fået hormonbehandling mv og gennem flere år har set frem til at det lille ønskebarn skulle komme.
Både en selv og omgivelserne har store forventninger til ankomsten af det lille barn og det forventes nærmest at man som mor nærer moderlige følelser med det samme, man ser sit barn.
Det er ikke acceptabelt at sige 'Jeg føler ikke noget for mit barn – mit barn er til tider ved at drive mig til vanvid!' I stedet mødes man med 'Åh hvor er det dejligt for jer, nu er I en lykkelig familie', hvilket man slet ikke føler.
Mange skammer sig i starten og skjuler at de har disse følelser eller at de mangler moderfølelsen for barnet, men det er helt naturligt og det at opbygge moderfølelse tager tid. For nogle kvinder kommer moderfølelsen først rigtigt, når man begynder at arbejde igen og man mærker, at barnet har savnet en imens det har været i institution. Eller når barnet bliver så stort at man får følelsen af, at man er den der er bedst til at trøste, og man er den der kender sit barn bedst.
Du bør bestemt ikke føle dig som en dårlig mor og du må prøve at lade være med at tænke på hvad andre tænker. Det er helt normalt at adoptivforældre føler sig 'forkerte' og hvad tænker andre ikke om mig,- synes de jeg er utaknemmelig osv.
Både du og din søn skal vænne jer til at være en familie og I skal lære hinanden at kende. Du skal ikke være ked af at din søn i øjeblikket foretrækker sin far, måske minder far ham om noget han kender. Jeg mødte engang en familie som havde adopteret en lille pige, som i lang tid ikke fandt tryghed hos nogen af forældrene, men mormor var den der duede. Måske var det hende trivelige figur og det grå hår, som gav pigen nogle trygge minder. Jeg nævner det bare for at fortælle dig at selvom det er hårdt, så er det naturligt at barnet ...
... søger tryghed ved noget der er genkendeligt på en eller anden måde og det har ikke noget med dig som person at gøre.
Lige nu har du det rigtig skidt, men tro mig tingene ændrer sig med tiden. Jeg har fuld forståelse for din frustration og jeg kan godt fornemme at du lige nu er i en periode, hvor du næsten ikke kan holde ud at være alene med ham, måske med tanke for ikke at slå til, eller angsten for at at du kommer til at gøre noget ved ham i din afmagt og frustration.
Alle forældre vil, uanset om det er et biologisk barn eller et adopteret barn, på et tidspunkt blive overrumplet over det følelsesregister sådan et lille menneske kan frembringe. Det er lige fra glæde og lykke til vrede, frustration og afmagt.
Jeg tænker at det vil være en rigtig god idé at du snakker med nogen om hvordan du har det. Ofte hjælper det at få sat ord på og fortælle igen og igen.
Har du haft kontakt til foreningen Adoption og Samfund (www.adoption.dk). Jeg ved at I her kan komme i en gruppe og møde andre forældre, som har stået i en lignende situation og jeg tror det vil være rigtig godt for dig at tale med nogen, som kan fortælle at de har haft det præcist ligesom dig. Det er altid rart at vide at man ikke er den eneste:o)
For nogen hjælper det også at tale med en psykolog og det behøver ikke at være et længere varende forløb,- bare det at tale med en, at få lette sit hjerte og så til en professionel, det kan være guld værd.
Jeg vil foreslå dig at gå ind på hjemmesiden www.gaia-instituttet.dk, som du også finder i min linksamling. Her kan man få hjælp, hvis man har det som du har det lige nu.
Derudover vil jeg sige at du måske skal gøre det legalt at være væk hjemme fra og lade far tage sig af jeres dreng. Simpelthen fordi du måske på den måde langsomt vil opleve følelsen af at savne dem/ham og opleve at de/han også har savnet dig.
Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke med det hele og sender dig et stort knus:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!