Svar: Storebror
Kære Mor
Tillykke med den lille ny :)
Det lyder helt naturligt, at jeres dreng reagerer på at være storebror. Det er dejligt for ham, men det er også svært. Jeg ved fra dine andre breve, at han ud over den lille ny I har fået også har en lillesøster på 2 år - og det er naturligt at han i en krise lige nu, hvor han skal være sikker på at I ser ham. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er der naturligt en konkurrence mellem jeres tre børn og det handler om at de vil være sikre på at have lige meget ret til jer forældre, at I ser dem lige meget, at der ikke er forskel. Og især jeres ældste dreng har brug for at vide og mærke dette.
Det kan sagtens være at I ikke gør forskel og at I er meget opmærksomme, men han har brug for at vide, at han har en særlig plads i jeres familie.
Søskendejalousi skal tages alvorligt, for der er store følelser på spil. Det er følelser som sorg, angst og vrede. Det er sorgen over at have mistet jer, ikke at have jer for sig selv mere. Det er angsten for at I bedre kan lide den lille ny, end I kan lide ham og det er vreden over at I har bragt denne situation ind i hans liv ...
Søskendejalousi er helt naturligt og jeres dreng vil ikke komme hen og sige til jer "jeg føler du foretrækker baby fremfor mig" - han viser sin smerte ved f.eks. rent fysisk at slå, sparke, ødelægge ting eller andet og måske nogle gange ved at virke meget provokerende i sin opførsel. Og det han søger er at I ser ham.
Det er rigtig vigtigt at han føler sig som en del af jeres familie. Han skal føle sig hundrede procent sikker på at I elsker ham ligeså højt som I elsker de to andre og I skal fortælle ham direkte, at han er noget særligt og at ingen kan tage hans plads.
Fortæl ham direkte at du elsker ham overalt på jorden og at du er så glad for at du har ham. At han er en rigtig dejlig storebror, som bare kan så meget fordi det kan man, når man er 4 ...
... år i forhold til at være 2 år og være baby. Fortæl ham, hvordan han var da han var en baby og da han var to år - alle børn elsker at høre om sig selv:)
Fortæl ham, hvorfor I nogle gange bliver irriterede på ham og hvis I skælder meget ud, så forklar ham at det ikke er meningen - at det er forkert af jer og I vil prøve at lade være! Du skriver at han er meget aggressiv og I ved ikke, hvad han kan finde på. Også i børnehaven mærke de en kraftig reaktion. Det er enormt vigtigt at I er opmærksomme på ikke at gøre ham til syndebuk hele tiden, det er ikke altid ham der skal have skæld ud, bare fordi han er den ældste ... Han har lige nu ekstra meget brug for at I ser ham og I skal sige til jer selv, at det faktisk er når han opfører sig værst at han har allermest brug for jer!
Man plejer at sammenligne det med at ens partner kom hjem med en ny kvinde ... Hvis din mand kom hjem med en ny kvinde, meddelte dig at nu skulle hun sove i soveværelset og hende elskede han - ja han elskede naturligvis også stadig dig, men nu skulle hun også være der ... Han sad og kælede med hende, nussede, dikkede, legede osv. Hvordan ville du have det? Hvilke følelser ville der opstå i dig? Det er egentlig et fint billede af, hvad det er for følelser der naturligt kommer op i vores børn, når vi kommer hjem med en baby, som vi forventer de vil elske ...
Jeg tænker at du i en sådan situation sandsynligvis ville have rigtig meget brug for at din mand prioriterede at være sammen med dig - og kun dig. Du ville sandsynligvis rigtig gerne have, at han lagde sig og puttede med dig, holdt om dig, og viste dig at han ikke havde glemt dig og at du stadig betød noget for ham ... Og det er præcis det jeres dreng så fint giver udtryk for, når han opfører sig "dårligt". Han har rigtig meget brug for at mærke, at I stadig holder rigtig meget af ham :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

