Svar: Sove lidt
Kære Mor
Tak for dit brev og tillykke med lillebror :)
Det er helt naturligt at jeres lille dreng sover bedst, når han er i favn. Det er i din favn at han kan mærke din vejrtrækning, din varme, din hjerterytme osv. som er det han kender fra tiden i livmoderen. Han er blevet vugget til ro og har fundet ro ved netop dine bevægelser og lyde de sidste ca 40 uger - det er det mest trygge han kender.
Og du må gerne bære din dreng i din favn. Da du naturligt også skal have lavet noget praktisk, så kunne du overveje at købe en bæresele, slynge eller f.eks. en strækvikle. På den måde kan du give ham den nærhed, han har behov for, for at sove og slappe af og den tryghed du giver ham her, vil naturligt kun komme godt igen.
Det vil også være fint at du triller ham i barnevognen. Gør det til en fast rytme og rutine, at når du henter og/eller afleverer jeres større børn, så kommer lillebror med og får naturligt sovet lidt undervejs. Nu ved jeg jo ikke, hvordan I har indrettet jer, men måske kunne storebror afleveres af far og således have glæde af at netop far og søn "de to store", har tid sammen om morgenen, så han på den måde føler sig prioriteret. Storesøster kan du afleverer, når det passer med at lillebror skal have sin første lur. Jeg ved fra dit tidligere brev, at hun er i dagpleje og det kan give mulighed for fleksibel aflevering. Hun kan have glæde af at få lidt kortere dage nogle gange og kan sandsynligvis også afleveres direkte i legetuen en morgen, hvis I aftaler det. På den måde kan du tilpasse hverdagen så alle tre børn bliver tilgodeset og så lillebror får mulighed for at sove, fordi I ...
... triller af sted i vognen.
Du kan vælge at lægge dig med ham i løbet af dagen, så han netop med din nærhed, ro og varme får mulighed for at sove en længere middagslur. Du kan også selv have glæde af et middagshvil :)
Det kan hjælpe at svøbe ham. Det at være svøbt af et klæde, dynen eller f.eks. puttet i en voksipose, duni-duo, slee-bee, drømmepose eller lignende kan hjælpe ham med at fide ro og dermed sove lidt længere. Det at være svøbt vil give ham tryghed og fornemmelsen vil være lidt den samme, som når han ligger i din favn.
Nogle har glæde af at bruge lidt hverdagslyde, hvid tøj, en doo-doo bamse og lignende, som kan afspille hjertelyd. Du kan også downloade apps der har forskellige beroligende lyde til børn.
At blive vugget er naturligt dejligt og beroligende. Nogle har derfor glæde af en vugge, som kan være både en faststående vugge eller en hængevugge, slyngevugge, babykøje.
Mælk inden putning er også en forudsætning for at sove godt. Uanset om du ammer eller giver flaske, er det vigtigt at mælk indgår som en fast del af putteritualet. Det at die får din dreng til at slappe af og overgive sig til søvnen og samtidig sover han naturligt længere med mælk i maven, end hvis han er sulten :)
Det er vigtigt at du hjælper ham med at sove gode lange lure. Han må gerne samlet sove 6 timer i løbet af dagen og sove 10 timer om natten - naturligvis afbrudt af mælk.
Jeg vil anbefale dig at du køber min bog "Helens bog om børn og søvn", hvori du kan læse om børs behov for søvn, rutiner, forventninger osv. fra nu og de næste år frem.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!

