Annonce

Annonce

Svar: Sover hos forældre


30. september 2012

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mor

Tak for dit brev :)

Som udgangspunkt må jeres datter meget gerne sove sammen med jer forældre, når I alle trives med det. Behovet for at sove hver for sig, er opstået i takt med at vi har fået større boliger, hvor børn har eget værelse Nogle har børneafdelinger i den modsatte ende af huset ... For 50 år og mere siden, sov de fleste sammen. Forældre sov sammen med de mindste børn og de større børn sov sammen. I mange andre lande, er det også helt naturligt at man sover sammen.

Der er naturligvis lidt forskel på, hvordan man sover sammen. Om man sover i hver sin seng i samme værelse eller om alle ligger i samme seng. Nogen familier vælger at have "samsovning" som noget helt naturligt og bygger eller sammensætter en seng, der er stor nok til at have plads til alle. Andre vælger at have en ekstra seng eller madras til børnene i soveværelset, hvor de så kan sove hele natten eller hvor de kan komme ind og lægge sig, hvis de vågner i løbet af natten. Der er ikke en fast måde at gøre tingene på, I er nødt til at gøre det, som I fornemmer virker bedst.

Når man sover sammen med sine børn, så skal man gøre sig lidt tanker omkring sexliv. Det er vigtigt at man som forældre har mulighed for at have et godt sexliv, og i det hele taget har mulighed for at vise hinanden kærtegn. Det kan være svært med et barn i dobbeltsengen / i soveværelset. Jo ældre barnet bliver, jo mere nødvendigt vil det være, at sex foregår et andet sted end barnet er. Et barn der vågner op og ser mor og far igang med noget det ikke forstår, kan godt forskrækkes og det kan virke meget voldsomt ...

Der er naturligvis ingen der siger at man ikke kan have sex alle mulige andre steder end i soveværelset og det kan sagtens fungere - men foregår det i soveværelset, så vil det være hensigtmæssigt, at der ikke er børn i soveværelset imens.

Sover hun på sit eget værelse, vil hun stadig kunne kalde på jer eller kunne komme ind til jer, når hun har brug for jer .. Det kunne også være at hun og storebror måske ville nyde at sove sammen. Selvom vi ...


Annonce

... voksne synes det kan være rart for børnene med eget værelse, så vil mange børn ofte have stor glæde af hinandens nærhed, når de sover sammen. Ligesom mor og far har hinanden, så har børnene også hinanden. Det kan også i forhold til storebror, give lidt mere retfærdighed, at lillesøster ikke sover i soveværelset - lige nu er det sandsynligvis rigeligt at lillebror er der og han kan meget vel føle sig skubbet ud, fordi I fire sover sammen og han sover for sig selv.

Jo ældre barnet bliver vil man godt kunne lave aftaler med barnet. Jeres ældste dreng vil godt kunne forholde sig til en forklaring som "mor og far har brug for at sove for sig selv, fordi vi er voksne" og at han stadig kan komme ind til jer, hvis han har brug for det. Han har en alder, hvor han godt ved at der i hverdagen gælder forskellige regler for børn og voksne og kan godt forholde sig til, at der så også er andre regler, når man skal sove. Men samtidig er retfærdighed meget vigtig for en fireårig og føler han at der er forskel på ham og hans søster, vil han ikke føle det fair ...

Børn kan sagtens lære at sove på eget værelse på en tryg og omsorgsfuld måde og hvorvidt I skal gøre det nu eller senere, afhænger helt af hvordan I synes det vil fungerer bedst for jer alle fem. Hvilken løsning I skal vælge afhænger naturligt også af, hvordan I fornemmer det vil fungere bedst for alle.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Overordnet må man sige at jo mere hyggeligt putningen foregår, jo bedre er det. Det er vigtigt, at det at komme i seng, er noget jeres børn kan se frem til. De skal glæde sig til puttetiden og det skal prioriteres. Det er netop, når de skal give slip på dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen, at de har brug for at vi er der netop for dem - sidder på sengekanten, læser godnathistorie, snakker om dagen, masserer deres fødder osv.

Det at sove for sig selv, kan altså være ligeså trygt og dejligt som at sove sammen - hvis man formår at gøre ritualet netop trygt og noget at se frem til :)

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sushi til børn

Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:

- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.

- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.

- Børn under 3 år må højst spise 25...

Læs mere i Babylex

Amning og medicin

Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.

Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce