Annonce

Annonce

Svar: Klar til skolestart


1. oktober 2012

Kategori:
Alder:
4 år, 9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

MTF

Tak for dit brev :)

Det er altid en god idé at tale med børnehaven om, hvorvidt de skønner ens barn skoleparat. Det er også en god idé at tale med skolen om, hvad de forventer af ens barn og om de f.eks. har nogle holdninger i forhold til alder og skolestart. Jeg ved at nogle privatskoler ikke tager imod børn, før de er fyldt 6 år ...

Der er mange faktorer som spiller ind, når man skal vurdere børns skoleparathed. Ikke bare deres alder, men også hvordan de fungerer sammen med andre børn og hvorvidt de både er motorisk og mentalt parate.

Børnene skal f.eks. være så socialt udviklede at de er i stand til at klare sig i en større børnegruppe uden at der er en voksen omkring dem næsten hele tiden. De skal kunne indrette sig efter andre og vente på at det bliver deres tur, ligesom de skal kunne give udtryk for, hvad deres egne behov er. De skal altså have en fornemmelse for "mig og mine behov", "andre og deres behov".

De skal have lyst til at lære noget og de skal være i stand til at koncentere sig om bestemte emner i en kortere eller længere periode. Det forventes at de kan holde sig i ro i ca. 20 minutter af gangen. De skal kunne forstå fælles beskeder på den måde, at hvis læreren siger "nu skal I hente jeres madkasser", så skal barnet høre det og følge det, også selvom det ikke siges direkte til det enkelte barn.

Børnene skal også være selvhjulpne. De skal kunne gå på toilet og tørre sig selv og vaske hænder. De skal kunne tage tøj af og på, det samme med sko og støvler.

De skal også beherske sproget forstået på den måde at de skal have et stort ordforråd og en forståelse af, hvad forskellige ord betyder, eller at forskellige ord kan betyde det samme - det er en ...


Annonce

... vigtig forudsætning for at lære at læse. Og så skal barnet tale forståeligt, kan barnet ikke dette, er der brug for en talepædagog.

De skal have interesse for, men også et vist kendskab til tal og bogstaver. De skal kunne tælle til 10 og have forståelse for tal "hvad kommer før .. og hvad kommer efter" og at man f.eks. kan knytte tallet 4 til det antal personer, der bor derhjemme. De skal have forståelse for bogstaver og ord, at bogstaver kan sættes sammen til ord og at ord kan sættes sammen til historier, de må gerne kunne stave til deres eget navn, måske selv kunne skrive det ...

Og så er der det med kroppen og fysikken som du spørger til, for det er vigtigt at barnet kan noget med sin krop. Rent grovmotorisk skal barnet f.eks. kunne hoppe på et ben, hinke, rulle, kaste og gribe en bold og cykle på en almindelig tohjulet cykel. Rent finmotorisk, så skal barnet f.eks. kunne holde på en blyant, holde på en pensel og kunne klippe med en saks.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Om man er "stor" eller "lille" rent fysisk betyder ikke så meget, hvis alle de andre ting er i orden. Børn er forskellige også rent fysisk. Jeres dreng skal naturligvis ikke være så lille, at han rent fysisk ikke vil kunne følge med de andre børn på legepladsen. Hvis hans fysik hæmmer ham på en måde, hvor han naturligt vil blive holdt uden for, fordi han rent fysisk ikke kan følge med, så kan det være fornuftigt at give ham ekstra tid, før han starter i skole. Men hvis han trods det at være lille er motorisk rigtig godt med og i øvrigt skønnes parat, så vil det være fint at lade ham starte.

Tal med børnehavens pædagoger og tal også med skolen og vurder så ud fra den melding I får de to steder :)

Håber ovenstående hjælper lidt videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

C-Vitamin

Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.

Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.

På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...

Læs mere i Babylex

Strømper

Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.

Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.

Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.

1000, 1000 tak!

Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊

De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.


Annonce