Brev:
Svær at putte

Hej igen igen igen ;-)
Ja der er altså lidt udfordringer med sådan en Krudtugle vi har - Victor har jo kravlet i godt en måned, han er overalt, rejser sig overalt og han synes det er skønt :-) Denne nye verden er lige noget for ham og det er skønt at se hans udvikling, som hele tiden overrasker os positivt :-)
Men men men.... Nu hvor man har fundet ud af at rejse sig op, gør man det nu også når man bliver lagt i seng. Han har siden han var ca 6 mdr rigtig god til bare at falde i søvn selv med sin sutteklud, efter lidt pludren.. Men nu stiller han sig op i stedet.
Han bliver ikke ammet mere, det har han helt selv fravalgt, desværre, så vi gør meget ud af at give ham nogle gode søvnassociationer, hvilket vi altid har gjort. Aftensmad omkring kl 18, lidt leg, bad, ble og nattøj, en havregrød med banan (som kompensation for amning ), børstet tænder og derefter sætter vi os ind på hans værelse, sidder med ham, kysser, nusser og synger for ham, hvorefter han plejede at blive helt rolig og vi kunne derefter ligge ham og han faldt selv i søvn. Men nu spræller han i vores favn, er ikke ked, men virker mere urolig. Ligger ...
... vi ham inden han er blevet rigtig træt og næsten er faldet i søvn rejser han sig op og griner. Som om han egentlig ikke er træt. Men det undrer mig lidt for han var begyndt at vågne meget tidligt (kl 6) og efter at have læst din bog om børn og søvn, prøver vi nu på at få ham til at gå i seng kl 20, mod det før var kl 19, for så først at vågne omkring kl 7. (når han skal starte i vuggestue og jeg på arbejde, aflevere jeg ham først kl 9 og far henter kl 15, dejligt at vores arbejde tillader at give ham forholdsvis korte dage :))
Men hvad gør man lige med denne urolige putning ? Vi er jo nærmest kommet tilbage til dengang hvor vi vuggede ham i søvn - og det synes vi han er for stor til og det er lidt svært når han bare spræller og vil kravle rundt på en trods kl nærmer sig 20 :) Han sover også virkelig uroligt og ved 3 tiden om natten ender han altid i vores seng, fordi jeg ikke gider rende frem og tilbage. Har dog læst mig til det er normalt i hans alder :) Han spiser godt og alt, og drikker rigtig meget i løbet af dagen. Men udover det, har din bog om søvn virkelig lært mig meget ;-)
Med venlig hilsen
en lidt træt mor ;)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.