Svar: Trives ikke i børnehaven
Kære fortvivlede mor
Tak for dit brev og alle dine tanker. Jeg vil meget gerne give lidt tanker med tilbage:)
Det kan naturligvis godt spille ind, at I har flyttet, din dreng har skiftet institution flere gange og på den måde har skulle forholde sig til meget nyt. Genkendelighed giver tryghed og derfor er det naturligt en stor udfordring hver gang, hans hverdag ændrer sig.
Det kan naturligvis også spille ind, at han er blevet storebror, og samen med at skulle forholde sig til denne nye rolle også har skulle flytte, men det lyder som I har tacklet dette rigtig fint og at I gør en masse for at han skal føle sig set og mødt. Det lyder som om at det hos jer har været guld værd, at mor har haft barsel og at han således har kunne have kortere dage, fleksible mødetider, fri en gang om ugen osv. Det har været rigtig dejligt for ham (og jer:)).
Det jeg umiddelbart tænker, når jeg læser det du skriver, er at han altid har haft øreproblemer og at hans sprog ikke er optimalt. Han lyder til at tale en del, men udtalen er svær for ham og de fleste kan ikke forstå ham. Og faktisk tænker jeg, at det er her der bør sættes ind. Med den alder jeres dreng har, så synes jeg han bør ses af en talepædagog. Der er tilknyttet talepædagog til børnehaven og han eller hun skal kontaktes.
Hvis jeres dreng mangler sprog til at sige fra, når han føler sig uretfærdigt behandlet eller hvis nogen overskrider hans grænser, så vil han naturligt reagere fysisk. Det er helt normalt - og det ved børnehaven sandsynligvis også - det er nok derfor de har sagt at "tiden vil klare problemerne". Jeg synes bare ikke det er nok - jeg synes han skal have hjælp til sit sprog og derfor synes jeg at du skal kontakte talepædagogen og lave en aftale om at vedkommende ser din dreng og prøver at tale lidt med ham.
Det er gratis at få hjælp at en talepædagog. Ofte er talepædagogen ansat i PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) eller i Børne- og Familieafdelingen. Det er lidt forskelligt fra kommunen til kommune. Børnehaven har dog navn og telefonnummer på vedkommende og du kan naturligvis også ringe til kommunen og bede om at blive stillet om til talepædagogen.
Derudover skal jeres dreng naturligvis hjælpes til at tackle de situationer, som er svære for ham. Han skal hjælpes til at tage kontakt til de ...
... andre børn og han skal lære hvad det han gør, gør ved andre. Ligesom de også skal lære, hvad de gør ved ham.
Det er naturligt at børn i denne alder prøver grænser og det er også naturligt at han reagerer fysisk, når han ikke med ord kan beskrive hvad han tænker og føler, men han er så gammel nu, at han skal til at have lidt indlevelsesevne og det man kalder empati - forståelse for at når man skubber til en anden, så bliver den anden ked af det.
Det tager tid at lære at mestre sin vrede og styre sine følelser, uanet om det er fordi man føler sig uretfærdigt behandlet, forsvarer sig, har lært sig at det virker at slå, handler impulsivt eller hvad det nu drejer sig om.
Børn skal lære hvordan de aflæser andre. Det er ikke noget man kan fra fødslen, men noget man skal lære netop i kontakten med andre. Og jeres dreng skal hjælpes med dette. Der ligger en pædagogisk opgave i at hjælpe ham med at finde ud af at være sammen med andre på en god måde :)
Jeres dreng skal altså lære, hvad det gør ved andre, når han slår, han skal se at den anden bliver ked af det, føle at han bliver afvist, at de andre ikke vil lege med ham osv. Ligesom han skal lære at man gerne vil ham, når han er sød. At han er rar at være sammen med, når man leger godt. Og man skal passe rigtig meget på, at han ikke får "rollen som den irriterende", som ingen rigtig gider lege med - især hvis det ofte skyldes at han mangler sprog og af den grund reagerer uhensigtsmæssigt. Det er rigtigt synd, hvis man når dertil, hvor han altid får skæld ud og hvor det altid er ham, der gør noget forkert. Og derfor skal han hjælpes til at finde ud af det, han skal hjælpes til at kommunikere hensigtsmæssigt med de andre. Ligesom de naturligvis også skal hjælpes til at forstå ham.
I skriver at han er begyndt at ignorere de voksne og det kan godt være et tegn på at han føler at han får for mange skæld ud. Børn som får meget skæld ud vil ofte reagere med at grine, når de skældes ud, lade som om at man ikke er der, eller virke ligeglade med det man siger ... det er helt naturligt at reagere på denne måde. Derfor er det vigtigt at se ham og se den lille dreng han stadig er og naturligt give ham den hjælp han har behov for - her blandt andet hjælpe ham med sproget.
Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire