Annonce

Annonce

Brev:

Renlighed og stædighed


4. oktober 2012

Kategori:
Alder:
3 år, 6 mdr.

Renlighed og stædighed

Hej Helen.

Vores dreng er 3,5 år ca. og har gået i børnehave et halvt års tid.

I sommer prøvede vi at tage bleen af ham.

Han havde ikke lyst til det...

Men både herhjemme og i børnehaven blev han opfordret og rost, og han gik også med til det nogle gange.

Til sidst tog vi bleen helt af ham (både forældre og børnehave var enige), og vi tænkte, at han nok ville foretrække toilettet fremfor at tisse i bukserne.

Men sådan gik det ikke...
Der var 2 dage, hvor han ikke tissede i flere timer. Den ene dag tissede han ikke fra kl. 15 om eftermiddagen og til næste morgen kl. 9!

Jeg havde ikke selv lyst til at "jagte" ham længere omkring dette med at smide bleen, og da jeg tog det op i børnehaven, havde de besluttet helt at holde inde med "Projekt Smid Bleen". (Det kunne jo skade ham i sidste ende, når han nu var så god til at holde sig).

Han fik derfor straks bleen på igen - permanent, og vi foreslog ikke at han skulle gå på toilettet. Pædagogerne mente, det ville lette hans lille sind, hvis vi ikke fokuserede så meget på det. Jeg var enig!

---
Hov - det skal lige nævnes, at han er bange for at sidde på det store toilet, vi har hjemme, men det er gået bedre i børnehaven, hvor der er toiletter i børnehøjde (og uden mor:-)). Hjemme har vi diverse redskaber: Ring til toilettet, så det passer til måsen, men også en potte, der er nede ved jorden. Men ingen af dem er et hit. Han har prøvet, men bryder sig ikke om det.
Han har endda skreget vildt bare ved tanken om at sidde på ...


Annonce

... toilet!
----

Alligevel sidder jeg nu her og skriver til dig.
Hvordan får jeg sat skub i processen igen, eller skal jeg overhovedet forsøge?
Han har haft "fred" i ca. 2 mdr. tid, og jeg kan godt mærke, at han skal have længere tid endnu.

Men jeg kan også mærke, at bleerne, vi køber, bliver mindre:-)
Han er en stor dreng.

"Han går selvfølgelig ikke med ble, når han skal i skole..." er det folk siger til mig. Og det er en god huskeregel: At man skal slappe af, og lade det komme med tiden.

Men han bruger også stadig sutten, som han heller ikke vil slippe. Den er dog mere ude af munden end inde, fordi han hurtigt glemmer den, og derfor gør vi ikke så meget stads ud af det. Men hvis jeg påpeger, at han ikke skal have sutten, for nu er han stået op, så skal vi lige diskutere det først.

Jeg synes lidt, at hans reaktion omkring det ikke at bruge sut i løbet af dagen, ligner hans reaktion omkring det at smide bleen. Reaktionen på at smide bleen er dog noget mere dramatisk!

Han er ret stædig af natur, og jeg ved ærlig talt ikke, hvornår det bedst kan betale sig at fortælle ham, at nu ændrer vi noget i hans hverdag og "sådan bliver det", eller i hvilke situationer, det er bedst at ændre det i samarbejde med ham.
Jeg var jo med til bare at hive bleen af ham, og det var ikke nogen succes.

I virkeligheden handler mit brev nok om, hvordan jeg hjælper min dreng videre, når han står over for noget nyt og stort, så det bliver en dejlig oplevelse for ham - måske en lille triumf...

Med venlig hilsen
Annelie

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Massage - baby

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen..

Jeg er så glad for du ikke er længere end et tryk på powerknappen væk... tak for din brevkasse!!

Jeg har virkelig brug for dine råd og viden.

Hilsen
Thilde, mor til Louie 7 måneder


Annonce