Svar: At hjælpe sit barn
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er et rigtig godt og relevant spørgsmål du stiller, men også et spørgsmål, som det er rigtig svært at svare helt kort på ... For måden du skal reagere på er naturligt lidt forskellig, alt efter om det er et barn på 1 år, et barn på 2 eller 3 år, fordi der jo sker meget med barnets udvikling hele tiden.
Helt overordet, så er det dog en rigtig god idé at sætte ord på, når der opstår svære situationer og at motivere og opmuntre barnet netop ved "du kan godt", "prøv igen" osv. som du så fint allerede gør.
Din datter forsøger nu mere og mere at vise dig at hun gerne vil deltage, hjælpe dig og gøre ting, som hun ser, du gør. Hendes selvstædighed udvikles mere og mere og hun vil gerne gøre mange ting selv - også selvom det er svært for hende. Når det ikke lykkes, bliver hun rigtig ked af det. Nu har hun gjort sig sådan umage, og så lykkedes det ikke, det, hun ville. Det er hendes første forsøg på at mestre nye færdigheder, og det er rigtig svært for hende at mærke utilstrækkeligheden. Hun vil så gerne og kæmper en kamp for at kunne gøre ting selv, f.eks. tage tøjet af eller spise med en ske eller få brikkerne i puslespillet til at passe. Nogle gange lykkes det, men andre gange ...
... A 532;går det ikke, og når maden konsekvent ryger af skeen på vej til munden efter flere forsøg, ja så bliver hun oprigtigt ked af det.
En imellem bliver frustrationen over ting, hun så gerne vil kunne men ikke kan for meget og derfor vil din datter lige nu godt kunne blive lidt mere klyngende og omklamrende. Det er simpelthen, fordi hun har brug for ekstra trøst og støtte til at overkomme de nederlag, hun får.
Den støtte giver du hende bedst ved at sætte ord på og signalere, at det er okay, at tingene nogle gange driller, det skal nok gå alt sammen. Giv hende masser af fysisk kontakt, tag hende på skødet, sid med hende, og vug hende stille: “Driller skoen, det er også dumt, nu hjælper mor dig, sååå skat”. På den måde kan hun mærke, at du forstår, hvad hun vil (eller ikke vil), og at du fint kan bevare roen og hjælpe og støtte, når det kniber for hende selv.
Jeg har skrevet om dette i min bog "Helens bog om dit barns udvikling", hvor jeg beskriver den udvikling børn går igennem fra de er 0-3 år, og netop forklarer hvorfor de gør som de gør, og hvordan vi så skal reagere hensigtsmæssigt :) Så den vil jeg naturligvis anbefale dig at læse :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor