Annonce

Annonce

Svar: Søvn i dagtimerne og rytme


9. oktober 2012

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Katrine

Tak for dit brev og velkommen til :)

Du fortæller at storesøster havde samme søvnmønster som lillesøster, da hun var samme alder - og måske er det "bare" sådan dine piger sover. Nogle børn sover korte lure og trives med dette. Hvis din datter vågner frisk efter 40-45 minutter og tilsyneladende ikke virker til at have brug for at sove mere, så er det svært at kræve at hun gør det ...

Modsat, hvis hun vågner, virker uoplagt, ked af det og ikke har overskud til at møde dagen, bruge sig selv både motorisk og mentalt, men tydeligt virker til at have brug for mere søvn - ja så er det en god idé at arbejde på at hjælpe hende til længere lure.

De fleste børn i 5 måneders alderen vil trives med 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen. Sammenlagt vil de måske sove 4 timer - det kan være en formiddagslur på 1 time, en middagslur på 2 ½ time og en powernap om eftermiddagen på ½ time. Om natten vil hun så måske sove 11 ½ time, så hun samlet sover ca 14 ½ time i døgnet. Dette er naturligvis gennemsnitligt, så nogle børn sover lidt mere og andre sover lidt mindre.

Det er vigtigt at de vågne perioder er aktive perioder og du må gerne hjælpe hende med at bruge sig selv både motorisk og mentalt. Jo mere hun underholdes og stimuleres og oplever, jo lettere vil hun have ved at holde sig vågen og jo mere træt bliver hun naturligt også og vil derfor efterfølgende have lettere ved at overgive sig til søvnen og vil ofte så også sove lidt længere.

Det kan om formiddagen, inden middagsluren være en god idé at indføre et bad. Det kan stimulere hende ekstra, det er med til at holde hende vågen, indtil ca 1-1 ½ time efter, hvor der naturligt sker et fald i temperaturen og hun bliver træt og efterfølgende, så vil kunne sove. Så i en periode at bade hende godt en time inden middagsluren kan være et forsøg værd :)

Derudover vil mad hun ...


Annonce

... indtager, faste spisetider osv. også spille ind og det vil være rigtig godt at I forsøger at arbejde på en rytme, hvor hun får skemad, når hun vågner og flaske inden hun skal sove. På den måde arbejder tiden også for jer, fordi hendes rytme naturligt ændrer sig lidt i takt med at hun får mere og mere skemad :)

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre

Morgen 7.30-8: Grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur 9.30-10

Frokost 11-11.30: Grød (anden slags end om morgenen) eller grøntsagsmos, vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt i håndklædet, smøres evt. ind i lidt creme osv.

Flaske og puttes til middagslur ca kl 13

Storesøster hentes - lillesøster sover imens


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 16-16.30: Flaske

Sover dagens 3. lur som er en powernap

Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl 20 - tidspunktet kan dog variere efter hvor sent den 3. lur ligger

Sen aften 23-24: Flaske

Midt nat 03: Evt. flaske. Det kan også være at hun trives med en rytme, hvor hun får flaske kl 20, 02 og 06 og det er også helt fint.

Planen her skal ses som et mål I kan arbejde hen imod. Og ud over de ting jeg allerede har nævnt, så vil det ofte også være en idé at flytte din datters sovetidspunkter med 15 minutter af gangen. Det vil sige, at hvis du f.eks. plejer at putte hende kl 8.30 til første lur, så putter du hende nu kl 8.45, så kl 9 osv. indtil du rammer det tidspunkt, som du gerne vil prøve at få hende til at sove på. Ikke holde hende vågen i timer og kræve for meget af hende, - ofte vil 15 minutter af gangen være passende.

Og når dette er sagt, så er det også vigtigt at du ved, at det kan være meget svært at ændre rytme på så lille et barn - men du kan forsøge :) Og ja, det kræver tålmodighed og tid - det kan sagtens tage op til 5 uger ...

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Jordemoder

En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.

Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...

Læs mere i Babylex

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)

Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!


Annonce