Svar: Mors temperament
Kære søde du
Tak for dit brev og din ærlighed :)
Du bliver naturligt rigtig ked af det, når du lader dit temperament løbe af med dig og det er rigtig vigtigt at du er opmærksom og godt at du beder om hjælp.
Alle forældre kan stå i en situation, hvor de føler sig trætte og provokerede og hvor følelsen af afmagt medfører at de har lyst til at slå eller på anden måde straffe barnet - eller f.eks. smider tøj eller andet hen mod barnet, fordi det hele bliver for meget.
Ofte skyldes det at vi voksne har for travlt på arbejde, har arbejdsmæssige problemer, måske problemer i parforholdet eller bare har for meget vi skal nå, er for stressede og mister overblikket og dermed tålmodigheden og det udløser urimelige reaktioner mod barnet. Det er urimeligt, fordi børn ofte straffes for at være urolige, larmende, hvilket børn helt naturligt er, når de er trætte, sultne, undersøgende eller måske bare gerne vil have kontakt. Ligesom barnet naturligt nogle gange bare gerne vil ses, hjælpes og have at vi gør tingene for dem, fordi de stadig er små og ikke kan overskue det hele.
At give sanktioner overfor børn kan - uanset om det er fysisk eller verbalt - være skadeligt og det kan skabe angst og usikkerhed hos barnet. Usikkerhed fordi barnet har brug for at vide, at det kan stole på sine forældre. Det ved du allerede og det er naturligvis også derfor at du bliver så ulykkelig, når det sker at du bliver vred.
Det vigtigste er at du er bevidst om at det kan ske og derfor er det nu en udfordring for dig, at forsøge at undgå de situationer, hvor du føler dig presset, så du ikke reagerer mere end hvad nødvendigt er.
Du skal naturligvis prøve at finde balancen mellem at opdrage dine børn, så de ved når de går over grænsen. Det betyder ikke, at de skal gøre alt hvad du siger, men det betyder at I skal have nogle klare rammer for, hvordan tingene, reglerne er hos jer. Og det skal naturligvis være realistiske regler og krav, som passer til det enkelte barns alder og udvikling.
Du ...
... skriver selv at det f.eks. sker, når du er "i pressede situationer" og at du godt ved at din dreng "jo bare var træt". Og det er rigtig vigtigt at du ikke forløber dig i disse situationer. At det kan ske, er menneskeligt - men det bør ikke ske jævnligt og det lyder som om at det hos jer, sker forholdsvis tit ... Og det er I nødt til at ændre på.
Og det handler om at I skal finde ud af, hvordan I kan ændre på nogle ting, så du får mere overskud. Det kan være dine arbejdsforhold der skal ændres eller andet. I er nødt til at lave nye prioriteringer, hvor du kan overskue dagene og dermed ikke forløber dig. Det lyder som om at du har stress - og at det går ud over jeres børn og det er naturligvis ikke rimeligt. Derfor er du nødt til at lave nye prioriteringer i dit liv så hverdagen bliver god for hele jeres lille familie :)
Du spørger om du mon har brug for terapi - og det kan naturligvis godt være. Det kommer helt an på, hvordan du har det. Som jeg lige umiddelbart læser dit brev, så tænker jeg at det handler om manglende tid og dermed manglende overskud i hverdagen. Stress kan godt give de adfærdsændringer, som du oplever hos dig selv. Stress opstår netop, når der ikke er balance mellem de krav, forventinger og belastninger vi udsættes for og de ressourcer vi har - og det lyder for mig som om at dine ressourcer er opbrugt. Du har simpelthen ikke flere kræfter, ressourcer at bruge af og det får bægeret til at flyde over - og det går ud over børnene og hele familien.
Jeg synes du skal prøve at tale med din læge omkring det. Fortælle hvordan du har det - evt. vise lægen det brev du har skrevet til mig.
Du kan også prøve at ringe til stressforeningen.
I forhold til børnene, så kan du også altid ringe til ForældreTelefonen - 35 55 55 57, som har åbent mandag-torsdag fra kl. 12-21 og fredag fra kl. 12-19. ForældreTelefonen er en del af 'Børns Vilkår' og rådgivningen er anonym.
Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke og stort knus fra mig til dig! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

