Svar: Gider ikke mælk efter skemad
Kære MIE
Tak for dit brev :)
Det ser for mig ud som om at tilbuddet om skemad og tilbuddet om flaske ligger lidt for tæt på hinanden. Om dagen går der ikke tid nok imellem de to ting og han er derfor ikke sulten nok, når du tilbyder flasken - hvor om aftenen, går der ofte 1.5 -2 timer imellem og her vil han gerne tage imod.
Så mit råd vil derfor være at du forsøger at give grød og mos, når han vågner af en lur og her også tilbyder vand af kop, hvorefter I så leger, er aktive osv. og han tilbydes så flaske inden han skal sove. På den måde går der længere tid imellem hver del og han vil bedre kunne have plads i maven og også lyst til begge dele :)
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7: Tilbydes ½ dl grød med frugtmos som topping, vand af kop. Frisk frugt i hånden at gumle på selv.
Flaske og puttes til formiddagslur kl ca 9
Frokost 11: Tilbydes ½ dl Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, ristede rugbrødsbjælker i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur kl 13
Eftermiddag 16: tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden og også gerne flaske eller som nu lidt mme af en kop.
Powernapper evt.
Aften 18: Tilbydes ½ dl. grøntsagsmos og der begyndes også her med lidt kød eller fisk, suppleres igen med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på selv. Vand ...
... af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Flaske
En gang i løbet af natten: Flaske
Hvis han fortsat har rigtig svært ved at tage sin flaske om morgenen, så er det også en god idé at forsøge at bytte rundt på flaske og morgengrød, så han får flaske kl 06/07 og tilbydes morgengrød kl 8-9 hvorefter han så puttes, så han starter med mælken og får lidt grød som ekstra inden lur - det kan også være et forsøg værd.
Han bør ikke komme under ½ liter mælk i døgnet. Derfor er det vigtigt at han stadig får sine flaske og at mængden af skemad holdes nede. Det er vigtigt at du også bruge mælk i skemaden, så han får ekstra mælk den vej igennem. Samtidig må du sikre hans behov for væske ved at tilbyde ham vand at drikke og du skal naturligvis holde rigtig godt øje med hans bleer og sikre dig at han tisser nok.
Nogle børn bliver trætte af smagen af erstatning og derfor kan det også være et forsøg værd at prøve med en ny type erstatning. De smager alle sammen forskelligt. Nogle børn kan også rigtig godt lide smagen af vælling, så det kan du også forsøge med - det tæller også med i mælkeregnskabet.
Hvis du har rigtig svært ved at få mælk/væske i ham, så må du tale med jeres læge om, hvordan du skal forholde sig og hvad lægen vil mene er et minimumsbehov.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

