Svar: Flaskestrejke - modvillig og protest
Kære Joan
Tak for dit brev :)
De fleste børn vil i 7 måneders alderen trives med 4 flasker eller amninger i døgnet og jeg tænker at hos jer, handler protesten måske om at din dreng får sine flasker lidt for tit ...
Jeg vil derfor foreslå at du prøver at give flaskerne med lidt mere mellemrum og at du også prøver at indføre en flaske sen aften, før du selv går i seng. Det er super flot at han indtil nu har kunne undvære denne, men som du selv nævner, så begynder han at vågne nu og viser behov for flasken og det er helt naturligt. Det handler om at han begynder at spise mere skemad og derfor ikke kan indtage samme mængde mælk i dagtimerne og for at sikre hans behov for både mælk og væske, så vil det være rigtig godt, at forsøge med en flaske sen aften, før du selv går i seng. Du behøver ikke vække ham for at give ham denne, men kan give ham den mere eller mindre i søvne og derefter kan I så alle forhåbentligt sove godt til han melder sig tidlig morgen og ammes som han plejer :)
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden flaske
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes ...
... til middagslur ca kl 13
Eftermiddag 16: Tilbydes lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på, vand af kop. Får ikke længere flaske om eftermiddagen.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med kogte stykke blomkål, broccoli, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende at gumle på selv, maden bliver mere og mere jeres mad, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23: Flaske gives mere eller mindre i søvne og herefter sover han uden mælk til næste morgen tidlig.
Om du kan bruge andre flaskesutter til aventflasken må komme an på et forsøg. Ellers tænker jeg at du kan forsøge med en helt anden type flaske/flaskesut, for at se om det gør nogen forskel hos jer :) Du kan i første omgang forsøge at købe den flaske / flaskesut de sælger hos jeres lokale købmand eller supermarked ...
Hvor længe du kan bibeholde den tidlige morgenamning er rigtigt svært at sige. I nogle familier bibeholdes den hele mælkeperioden og det fungerer rigtig godt for både mor og barn, i andre familier trappes den stille og roligt ud og forsvinder. Ofte fordi barnet begynder at sove igennem og helt springer den over og i stedet starter dagen med morgengrød. For at amningen skal bibeholdes er det nødvendigt at barnet lægges til, hvis barnet ikke dier, så forsvinder mælken ... :)
Håber at ovenstående hjælper dig videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

