Svar: Kan børn få et traume over, at man tager sutten fra dem?
Kære Mor
Tak for dit brev :)
En sut fjernes bedst i samarbejde med barnet og for mange børn er det rigtig svært at sige farvel til sutten. Den har fulgt dem hele livet og det er som at sige farvel til en meget kær ven.
Det kan være nødvendigt at fjerne sutten af hensyn til tænderne. Hvis tandlægen har konstateret at barnet har suttebid, så er det problematisk og så er der ikke rigtig nogen vej uden om. Det samme gælder, hvis sutten påvirker barnets sprog og sproglige udvikling. Men når det er sagt, så er det stadig vigtigt at det sker i et samarbejde med barnet og det er altid vigtigt at anerkende barnets behov for trøst. Derfor er det aldrig et spørgsmål om "bare at fjerne sutten", men et spørgsmål om at erstatte med noget andet der er mindst ligeså godt!
Jeres dreng skal altså have en ny tryg ven, som han kan bruge, når han er ked af det og når han har brug for trøst - fuldstændig ligesom han har brugt sin sut tidligere. Og hvad der vil fungere for ham, må I prøve at vurdere. For nogle børn er det en bamse, f.eks. en build a bear eller lignende, hvor man selv er med til at lave den, fylde den med kys og kram og et lille hjerte ... For andre er det noget ...
... andet.
Hvis barnet har et stort behov for at sutte, så er der altid en risiko for at barnet begynder at sutte på tommelfinger og det er ikke godt for tænderne og tandstillingen. Og ja - det er rigtigt at man kan rette barnets tænder, men det er bestemt ikke at foretrække bøjle på tænderne i måske 2 år - ofte i en alder, hvor børn jo gennemgår puberteten og kan have det rigtig svært med sig selv.
Om børn får traumer af at slippe deres sut - så nej, det tror jeg ikke - men igen, sutten skal jo også erstattes af noget andet. Man fjerner ikke den bedste ven uden at give noget, der er ligeså godt og på sigt bedre ... :)
Det kan være en rigtig god idé at læse historier om at slippe sutten og tale om, hvordan man gør det og hvad muligheder der er. Nogle børn har det rigtig godt med at sende sutterne til julemanden og alle nissebørnene, andre vil hellere hænge sutterne på et suttetræ. Atter andre bytter sutterne i en legetøjsforretning og får en gave i stedet og så er der jo også de børn, der af sig selv, tager deres sutter og smider dem i skraldespanden. Mulighederne er mange. Måske kan I have glæde af stopsy.dk.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder

