Brev:
En eller to lure - eller skal vi glemme uret?

Kæe Helen
Undskyld jeg overdynger dig med spørgsmål. Det er som om, tingene altid kommer i bølger her hos os. Godt vi har dig!
Denne gang er det et spørgsmål om lillebrors rytme. Han er 15 mdr. Vi kan ikke helt finde en god rytme. Han er ligesom midt imellem 1 og 2 lure, hvor ingen af delene egentligt fungerer. Der er bare det ved det, at det har været sådan i ca 2 1/2 måned nu.
Han kan nogle dage klare at være vågen til kl 11, men han er træt den sidste (halvanden) time - ofte for træt. Jeg tror sådan set han bedst ku sove kl 10-12 men så er resten af dagens rytme svær. Han er først klar til at sove igen kl ca 16 og tager så en lille time. Og så går han først til natten kl 22. Da han står op kl 6/6.30 bliver en for kort en nat, tænker jeg.
Han er svær at putte om aftenen. Det tager ofte 30 min for ham at falde i søvn (altså selve indsovningen - før det er der et mindre ritual med tandbørstning, nattøj, to bøger og en sang). Han roder rundt, mens vi sidder ved siden af (putter ham i vores seng og bærer ham så ind i søskendesengen til storebror, når han sover). Det fungerer ikke super godt, men det er som om, det er umuligt at ramme det ...
... rigtige tidspunkt uanset, om vi putter ved første træthedstegn eller når han er ved at segne.
Jeg tænker, at vi enten kan prøve at skubbe ham ind i en rytme med to lure, hvor der så bliver meget "aktiv" putning, vi går med vognen, nusser, vugger og hvad ved jeg. Om formiddagen er det nok nok at gå med vognen, men eftermiddagsluren kræver en indsats. Her er det heldigvis mig, der har ham.
Alternativet er at glemme klokken og se på ham. Så er jeg bare bange for, at han vil have forskellige dage. Nogle dage sove to lure og så sove sent, for næste dag at stå senere op og så sove en lur. Eller han måske bare står tidligt op og mangler søvnen.
Vi kan også holde ham kørende trods trætheden den sidste time og så holde fast i een lur. Det gjorde vi forsøgsvis i sidste uge, men to af dagene måtte vi ligge ham kl 10, fordi der simpelthen var synd for ham andet. Samtidig er han ved at blive kørt ind i privat pasning, så han har brug for overskud især om formiddagen (passes fra 8.30-14). Derfor er jeg ikke så lun på at holde ham vågen til een lur.
Hvordan kommer vi bedst igennem denne overgang? Og hvor længe plejer denne mellemperiode at tage?
Mange hilsner
Mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder