Svar: Spisning i vuggestuen
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Sundhedsstyrelsen har i 2009 udarbejdet en bog med retningslinjer for hygiejne i daginstitutioner. Omkring spisning skriver de blandt andet: "Før spisning skal borde afvaskes eller dækkes med rengjort voksdug". Der bliver ikke nævnt noget om at man skal bruge tallerkener - men der bliver dog gjort opmærksom på at børnene skal spise ved et rent bord. Jeg skal sende retningslinjerne til dig.
Generelt er det vigtigt at hygiejnen i vuggestuer er i orden. Det handler om at forebygge sygdom og fremme sundhed. I Sundhedsstyrelsens bog er der ikke medtaget noget om ernæring eller æstetik - men jeg vil give dig ret i at mad naturligt bør serveres af tallerkener eller af madpakkepapir, låget af en madkasse eller lignende og ikke direkte af et bord. Og de mindste børn skal naturligvis hjælpes med, hvordan maden pakkes ud og spises.
Ser jeg på de pjecer og bøger der er udgivet af Fødevarestyrelsen omkring mad og måltider til børn i daginstitutioner, så er alle måltider også serveret på en tallerken. Det er helt naturligt at det er sådan vi spiser vores mad - det gør vi, når vi er voksne, og det gør vi også når vi er børn. I ...
... dagpleje, i vuggestue og i børnehave er måltidet vigtigt. Det skal være rart at spise og det skal være noget der prioriteres og noget man hygger sig med og ser frem til. Og på den måde er borddækning også vigtig. Fra børn er ca. 1.5 år gamle kan de sagtens være med til at dække bord og de kan netop deltage og få en oplevelse om at det med maden er noget der prioriteres.
Jeg synes du skal tage emnet op med forældrerådet i institutionen og drøfte det med pædagogerne. Det vil være helt relevant at institutionen har en mad- og måltidspolitik og at det herunder drøftes, hvordan maden indtages, at man f.eks. vasker bord, kommer dug på bordet og serverer maden af tallerkener - og at børnene helt naturligt deltager i dette. Et godt måltid handler om mere end sund mad, det handler også om sociale relationer, om at spise sammen og hvordan maden indtages.
På samme måde som man bør have en mad- og måltidspolitik, bør man også have en hygiejne politik - herunder f.eks. nogle regler om at alle børn vasker hænder før et måltid. Hvis de ikke allerede har det, så er det helt relevant at du tager emnet op, så de får det :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

