Brev:
Gumle, tygge, synke og IKKE galt i halsen?

Hej Helen
Jeg skriver fordi jeg er enormt udfordret med vores datters overgang til grovere kost.
Hun vil enormt gerne, MEN moderen her er hunderæd for det!
Jeg har før givet hende et stort stykke blød fersken til at sutte på og hun elskede det, men hun gumlede/suttede et stykke af, som hun fik galt i halsen/i luftrøret og det var rigtig væmmeligt for os alle!
Netop den oplevelse gør, at jeg har rigtig svært ved at turde tage de næste skridt med hendes kost.
Hun får pt. al slags grød og mos, som hakkes groft og grøntsagsmos er tilsat grofthakket/skåret kød og ris.
Hun får agurker (med hul i midten) til at gumle på til hvert måltid.
Vi har forsøgt os med appelsinbåde (med skin), som hun sutter på med livets lyst. Det går lynhurtigt i stykker og hun bliver enormt sur og frustreret når jeg tager dem fra hende (det hjælper at give hende agurk umiddelbart efter så hun bliver beskæftiget igen).
Dertil har jeg forsøgt at give hende små bidder blød ananas og ærter. Her har hun ikke fanget, at det skal tygges og hun synker dem hele med et smertefuldt udtryk i ansigtet.
Derfor tænker jeg: Det er rigtigt, at jeg skal fortsætte med at gøre grød og mos gradvis grovere, for det gumler hun ...
... på. For at stimulere gumleøvelserne yderligere skal jeg fortsætte med at give agurk til at gumle på til alle måltider og forsøge mig med de rugbrødsbjælker du anbefaler i 'Børn og mad'.
Dog er jeg i syv sind om hvad jeg ellers skal/bør.
Du skriver s.92 på den ene side "Giv barnet store frugtbåde og grøntsagsstykker, som det kan sidde med i hånden frem for små hapsere", men på den anden side skriver du senere på s.92 "Blød frugt og blødt brød i mindre bidder er gode øveklodser".
Jeg er virkelig meget i tvivl om jeg bør give hende store stykker, som hun kan øve sig på at gumle med (og der så alligevel kan gnaskes små stykker af der kan ryge galt i halsen) eller om jeg bør give hende de små bidder, som hun synker hele?
Kunne et næste skridt fx være blød banan skåret i skiver eller er vi ude i det bløde brød som nemt kan opløses i mundens spyt? Når vi taler små øveklodser, skal de så være som ærter eller større? Argh... Jeg er dybt frustreret og kan i virkeligheden godt se at jeg bare bør springe ud i det for hendes skyld.
Hvad er allermest babysafe?
Med venlig hilsen
Ditte
PS: Tusind tak fordi du altid skriver detaljerede svar! Vi sætter stor pris på din vejledning herhjemme!
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.