Svar: FLADT baghoved, ikke skævt
Kære Mette
Tak for dit brev :)
Fladt baghoved opstår, hvis barnet altid sover med nakken hvilende mod madrassen og ikke sover med ansigtet skiftevis til den ene og den anden side. Du skriver, at "det med at skifte side dur jo ikke" - men jo, det gør det netop. Når han ligger med hovedet drejet til siden, så presses der let på kraniet i siderne og på den måde kan man som forældre være med til at forme barnets kraniefacon, netop ved at være opmærksomme på, hvordan barnet lejres, når det sover.
Skævhed i siden af hovedet vil opstå, hvis barnet altid har hovedet drejet til den samme side, når det ligger på ryggen. I en sådan situation vil man også kunne risikere en stramning af halsmuskulaturen, som vi give yderligere asymmetri af hovedet og som ofte vil kræve behandling af fysioterapeut. Det er heldigvis ikke jeres problem :)
Så skævhed og fladhed i kraniets form opstår, når barnet ligger langvarigt i samme stilling.
Den vigtigste forebyggelse af skævhed og fladhed af kraniet er:
- Barnet skal ligge med hovedet drejet skiftevis til højre og venstre, når det sover. Og hos jer betyder det at I skal "tvinge" jeres dreng til at sove med hovedet til siden. I kan prøve at tage en sok, fylde den med grødris, så I får en pose, som I så kan lægge ved hovedet, så hovedet holdes, hvor I vil have det.
- Han skal ligge så meget på maven som muligt, når han er vågen. Det er kun, når han ligger på maven at der ikke er nogen belastning af hans kranie.
- Vær opmærksomme på at bære ham skiftevis på jeres venstre og højre arm og vær opmærksom på hvordan han sidder, hvis han sidder hos jer. I skal naturligvis putte med ham, men så vidt muligt bør han sidde og holde hovedet selv, så han ikke får et pres på baghovedet.
- Det kan være en god idé at lade ham sove i skiftende ender af sengen. Børn drejer ofte ansigtet mod ...
... lyset og på den måde kan I hjælpe ham til at holde ansigtet til siden og ikke ligge med hovedet fladt på madrassen.
- Uroer, legetøj og andet der let fanger hans opmærksomhed skal udskiftes, så det bliver interessant at kikke på og så han igen "tvinges" til at kikke til siderne.
- I skal være meget opmærksomme på skråstol, autostol osv. At sidde i en sådan stol vil naturligt også påvirke hans baghoved. Autostolen skal af sikkerhedsmæssige årsager bruges, men skråstolen bør I ikke bruge - hvis I har en sådan.
Sundhedstyrelsen anbefaler ikke specielle puder eller andre hjælpemidler, der sælges til forebyggelse og behandling af lejringsbetinget skævt eller fladt kranie. Det er korrekt at man kan behandle barnet med en ortoplastisk hjelm. Dette ordineres af læge eller via børneafdeling. Du kan se f.eks. starband.dk
De er især de første 3 måneder at barnets hoved tager facon efter hvordan barnet lejres og derfor også de første 3 måneder, at man virkelig skal være opmærksom og kan gå ind og ændre på en evt. opstået skævhed. I takt med at barnet bliver ældre, vil kraniet vokse sammen og blive hårdere og det bliver derfor sværere og sværere at rette op på. Derfor vil barnet ikke "vokse fra det" - det er noget man aktivt skal gøre noget ved. Helst før det sker, men er fladheden opstået, skal man aktivt forebygge at det bliver værre og også forsøge at behandle det ved at være opmærksom på, hvordan man lejrer og bærer sit barn. Man vil godt kunne behandle børn op til 1 års alderen med en hjelm, bedste resultat, hvis barnet behandles i 3-7 måneders alderen.
Der er tale om kosmetisk fladhed og det skader ikke hjernen, at barnets hoved bliver fladt eller skævt. Men det er naturligvis rarest for barnet, hvis man kan få hovedet så rundt og naturligt at se på som muligt.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

