Svar: MME og tynd mave
Kære A
Når børn er 1 år, så anbefales det at deres samlede indtag af mælk ligger mellem 350-500 ml i døgnet. Han behøver således ikke få 500 ml hver dag, for at være dækket ind og hvis han lige nu har et par dage, hvor han ikke drikker så meget mælk så er det helt okay.
Surmælksprodukter kan være en god måde at stabilisere hans mave på. Lactobacillus acidophilus er en mælkesyrebakterie, der indgår i den normale tarmflora. Den bruges blandt andet i fremstillingen af A-38 og tykmælk. Derfor kan det være en god idé at stabilisere hans mave med f.eks. disse produkter og samtidig også sikre ham lidt mælk (kalk) den vej igennem.
Revne æbler kan være godt til børn der har løs mave. Det kan være med til at stablisere maven og kan med fordel bruges som topping på et surmælksprodukt. ...
... Derudover indeholder æbler kalium, som man ofte mister lidt af, hvis man har diarré eller kaster op. Banan kan også virke lidt forstoppende og kan også moses ned i lidt tykmælk eller lignende.
Så jeg vil umiddelbart anbefale dig at give ham lidt skånekost som f.eks. havregrød, som du også umiddelbart selv fornemmer virker og så sikre hans behov for mælk/kalk ved at tilbyde f.eks. lidt tykmælk med revne æbler og/eller banan. Der burde i givet fald ikke være behov for at supplere ham med ekstra kalktilskud.
Hvis du har svært ved at få ham til at spise eller du synes hans maveproblemer varer ved, så bør du få ham tjekket af lægen. Lægen vil også kunne vurdere om han så behøver yderligere tilskud af visse vitaminer eller mineraler.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

