Svar: Hvorfor grød frem for vælling?
Kære Sara
Tak for dit brev og velkommen til :)
Der blev for nogle år siden lavet om i anbefalingerne om vælling. Dette skete fordi det ved implementeringen af EU direktiv 2006/141/EF, der blev etableret i Dansk Bekendtgørelse nr. 1504 af 13. december 2007, blev besluttet at følge op om Sundhedsstyrelsens anbefaling om primært at amme til barnet er 6 måneder.
Sundhedsstyrelsen skriver i deres bog "Mad til spædbørn og småbørn" at der ikke er "ernæringsmæssige fordele ved at skifte fra modermælkserstatning eller modermælk til tilskudsblanding" og vælling er en tilskudsblanding.
Vælling er egentlig det samme som en tynd grød og blev tidligere lavet med majsstivelse. I dag anbefales det at ikke bruger majsstivelse, men i stedet bruge f.eks. majsmel, da indholdet af vitaminer og mineraler er meget lavt i majsstivelse.
Man kan også købe vælling i supermarkedet, på hylden med babymad og modermælkserstatninger - og der vil stå fra 6 måneder på pakkerne.
Sundhedsstyrelsen skriver i "Mad til spædbørn og småbørn 2012": "Der er ingen grund til at give tilskudsblandinger i stedet for modermælkserstatning og slet ikke i stedet for modermælk. Giver man tilskudsblanding, bør barnet højst få ...
... 2 flasker i døgnet i 4 til 6-måneders-alderen".
Du fortæller at dine børn får NAN HA. Det er en erstatning som ofte "løber hurtigt igennem systemet" og derfor vil det måske hjælpe jer at skifte til en almindelig erstatning f.eks. NAN pro 1 eller NAN pro 2. Du kan dog også vælge at give vælling i flaske, men bør så kun give 2 flasker vælling i døgnet. Virker de parate til skemad, så kan du også vælge at starte op med lidt skemad og så følge efter med den mælk de er vant til at få på flaske. Det må også afhænge af hvor godt deres mave kan følge med og hvor parat deres tarmsystem er. Drikker de vælling vil de naturligt få en større mængde ned i maven, spiser de lidt skemad, vil der kun være tale om et par skefulde til at begynde med.
Da de er født før tid så bør du ikke starte for tidligt netop for at deres mave- og tarmsystem kan følge med. Samtidig vil det også være normalt at de begynder at virke sultne lidt før ... :) Det anbefales at man tidligst starter midt i mellem børnenes biologiske alder og korrigerede alder. Det vil sige, at når dine børn er født 6 uger før tid, så vil det være godt at du "skubber det hele" ca 3 uger.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

