Svar: Pylret, sur og trodsig datter
Kære lidt triste og fortvivlede mor
Tak for dit brev :)
Det gør naturligvis ondt i jer når I mærker at lillepigen ikke trives. Og lige nu har hun det svært. Det er der naturligvis flere grunde til og jeg vil gerne dele lidt tanker med jer.
Rent aldersmæssigt så ligger hun lige på grænsen til at hun begynder at få lidt bevidsthed om, at I ikke er forsvundet selvom hun ikke kan se jer. Det betyder at hun begynder at forstå, at I kommer igen, når I går. Men helt forstår hun det ikke endnu og hun kan derfor godt føle sig forladt og alene, når I går. Hun kan endnu ikke forholde sig til tid, ved ikke om I kommer om 5 minutter eller om 5 timer og det er naturligvis rigtig hårdt.
Derfor er det vigtigt at hun afleveres i favnen på den pædagog som skal tage sig af hende, så I signalerer at netop den voksne hjælper hende, når I går. Samtidig signaleres at I har tillid til at den voksne kan tage sig af hende - hun spejler sig i jer og jo mere trygge I virker ved vuggestuen og pædagogerne, jo mere tryg vil hun naturligt også være ved at være der.
Når I henter hende igen, så er det svært for hende. Det er helt naturligt, at hun har svært ved at skifte situation. Nu havde hun jo lige affundet sig med vuggestuen og så kommer I og hun skal hjem - og derfor græder hun. Hun kan ikke rigtigt finde ud af det skift der er mellem institution og hjem og det er helt normalt. Det kan komme i perioder, også når hun bliver ældre.
Det er vigtigt at I giver hende så meget fysisk kontakt og nærhed som muligt. Jo mere hun mærker jer og jo mere I er der for hende, når I er sammen, jo mere fyldes hendes mor-depot og far-depot op, og jo mere er der "at tære af", når I ikke er sammen.
Det kan være en idé at give hende et lille fotoalbum med, hvori der er billeder af jer, hende, jeres hjem, hund eller hvad I nu har. Og så kan pædagogerne kikke på lidt billeder sammen med hende og bekræfte at I stadig er der og at I kommer igen. Det at se et billede af jer og af jer sammen kan give hende trygheden om at I ikke er forsvundet, det kan minde hende om at I kommer igen.
En bamse, som hun kan putte sig med, når hun skal sove, kan ...
... være en rigtig god idé. En bamse fungerer som substitut for jer og netop i 12-18 måneders alderen tager børn normalt en sådan til sig. Bamsen har den fordel at det er hende der styrer behovet, hun kan kramme den, putte sig med den, nulre næsen osv. når hun har brug for det - hun kan ikke styre jer og hvornår I er der, men bamsen er hos hende, når hun har brug for det :)
Sygdom, tandfrembrud osv. spiller naturligt ind og giver mindre overskud og kan også være noget der naturligt giver ekstra pylren og utilfredshed. Det er naturligt at hun bliver mere syg netop under indkøring i institution og I skal naturligvis være opmærksomme på om det er sygdom der påvirker hende.
Mad i løbet af dagen har også betydning. Det er vigtigt at spise sundt og godt for at gøre humøret stabilt.
Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.
Det er vigtigt at man allerede fra morgenstunden og dette gælder både børn og voksne, starter dagen med protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret.
Derfor anbefaler jeg ofte også havregrynsboller som mellem måltider, fordi det er vigtigt til at stabilisere og gøre at barnet føler sig godt tilpas.
Det er vigtigt at undgå saftevand og unødigt søde fødevarer. Ren frugt er at foretrække og vand bør som hovedregel være tørstslukker.
Når børn pylrer, virker uoplagte, kede af det og generelt virker til at mangle overskud, så kan det altså også være en god idé at se lidt på indtaget af mad. Hvis barnets blodsukker ligger stabilt, så er humøret ofte bedre og derfor er det vigtigt at give barnet mad, som mætter over længere tid og holde mængden af sukkerholdige fødevarer nede ...
Jeg håber du kan bruge lidt af disse tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig

