Svar: Sutteafvænning - 3 år
Kære Bassens mor
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at der er sket rigtig meget i jeres søns liv de sidste måneder. Du fortæller at han har været indlagt og er blevet undersøgt flere gange og jeg tænker at sutten i den situation har været en meget kær ven.
Du fortæller at han har lært sig ikke at bruge sutten, men nu trives med at have den i hånden og du fortæller også at han ikke har tænder der har taget skade af hans brug af sut - jeg synes derfor det er synd, hvis han skal tvinges undvære sin sut, når han nu er tryg ved at have den ... Det er altid bedst, hvis det kan se via et samarbejde og lige nu lyder han ikke til at være helt parat.
Han vil ikke give sin sut til julemanden - han vil ikke aflevere sin ven til en anden og det er okay. Det forstår man jo sådan set godt. Og da han allerede er helt med på at sutten så vidt muligt ikke skal i munden, så tænker jeg at I er godt på vej. Jeg tænker derfor at det vil være en rigtig god idé at erstatte sutten med et nyt ritual og jeg vil foreslå en bamse.
Det kunne f.eks. være en build a bear eller lignende, hvor den fyldes med kys og knus, ...
... måske endda med en sut ... eller hvor sutten kobles på en bamse, så han stadig har sin sut, men nu også har noget andet. Stille og roligt vil det så være bamsen der trøster og beroliger ham og gør ham tryg og ikke sutten.
Det kan være en god idé at læse bøger om at bruge sut og om at skulle væk med sutten. Han er lige nu helt klar over at det er den vej I ønsker det skal gå, men han er ikke helt parat endnu. Og nogle gange kan det hjælpe at læse om andre, som synes det er lidt svært. Der findes f.eks. børnebøger der handler om at man får en lillesøster eller bror og at man i den forbindelse også gerne selv vil være baby - men at det alligevel er sjovere, at være stor (og ikke bruge f.eks. sut). Og stort tillykke med at du venter dig igen, hvor lyder det dejligt! :)
Og nogle gange går det også helt af sig selv, at han slipper sutten og netop ved at gøre dette markerer at han nu er blevet storebror og ikke længere har brug for sin sut. Så at der kommer en lille ny behøver ikke altid betyde at det så bliver sværere at slippe sutten.
Jeg håber at du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

