Annonce

Annonce

Brev:

Indkøringen er startet. Og moren føler hun svigter


17. oktober 2012

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Indkøringen er startet. Og moren føler hun svigter

Hej Helen,

Jeg har brug for lidt opløftende ord.. Jeg føler at jeg lader min søn i stikken, nu hvor indkøringen i vuggestuen er startet.

Vi har kun været igang i 3 dage, og det går jo godt... Første dag sad han kun hos mig og observerede og kiggede, men var nysgerrig. 2. dag var der fart over feltet, han kravlede rundt, sad hos pædagogen, kravlede over til de andre børn og ville tage deres legetøj ;-) Her på 3. dagen, synes de jeg skulle prøve at gå, bare et kvarters tid. Jeg sagde farvel, kyssede og vinkede, var rolig for hans skyld. Men indeni stortuede jeg ! Det var det længste kvarter i mit liv ! Jeg kunne hører ham hele tiden og han var hverken ked eller noget. De kaldte på mig da jeg skulle komme ud og han så mig faktisk ikke før jeg sagde Hej og kom helt tæt på - pædagogen sagde han virkede søgende, så derfor skulle jeg komme ud, inden han blev ked.

Og de efterfølgende dage, skal jeg så prøve at være væk i længere og længere tid. Og tirsdag i uge 2, vil de så gerne ...


Annonce

... have ham med til formiddags mad og lægge ham til formiddagslur, Hvis alt går efter planen og indtil videre roser de ham for at han er så åben.

Men hvorfor føler jeg dog at jeg svigter ham ? Tanken om at han ikke har nogen fornemmelse for tid, og for hvornår mor mon kommer igen er grusom og jeg kan ikke holde ud at tænke på det. Men der er ingen vej udenom, jeg skal starte på arbejde om halvanden måned. Han har også kommet ind og sove hos os allerede ved 24 tiden, siden vi startede for 3 dage siden, da han har været meget urolig og kontaktsøgende. Han falder pladask i søvn igen, når han rammer vores seng.

Men kan du give mig lidt opløftende ord med på vejen, kommer han igennem det uden den store angst ? Jeg er rigtig tryg ved stedet og det tror jeg han kan mærke, for han har været helt rolig omkring det indtil videre.

Jeg er bare så nervøs for om det på længere sigt "skader" min søn at man skal igennem sådan en seperation fra hinanden.

Med venlig hilsen
en lidt trist mor.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex

Bad, de første gange

Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.

Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:

- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.

- Det er en god idé at tilbyde barnet...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce