Annonce

Annonce

Svar: Svær at få til at sove - 6 mdr.


17. oktober 2012

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Andrea

Tak for dit brev :)

Det lyder som om at det går bedre hos jer og som om at I har fået mere struktur på dagen og det er super godt. Det som jeg umiddelbart tænker, når jeg ser jeres dagslan nu er at når din dreng sover så lang en formiddagslur, som han gør, så er han sandsynligvis ikke parat til at blive puttet allerede kl 13.30-14. Jeg tænker at det er derfor han ofte bruger en time på at overgive sig til søvnen.

Derudover tænker jeg, at hvis han begynder at sove en lidt senere middagslur, så vil han måske kunne springe sin 3. lur over og det vil også have betydning for hans evne til at overgive sig til natten omkring kl 20 .. Så jeg vil derfor foreslå dig at du prøver at putte ham lidt senere når han skal sove til middag.

Og ja - han må gerne blive puttet i sin barnevogn og du må gerne gå en tur med ham, hvis det betyder at du så kan holde ham sovende lidt længere. Du må også gerne putte ham til alle lure i barnevognen, hvis han sover bedre der eller hvis det gør at det bliver lidt lettere for dig at adskille bryst og søvn. Du skal gøre det, som fungerer bedst.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser nu således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop

Ammes og puttes til formiddagslur, sover ofte 2 ½ time

Frokost 12.30: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.

Kommer i bad ca. hver anden dag.

Mellemmåltid kl ca 13.30-14 bestående af frugtmos, evt. banan, da det giver lidt god mæthed i maven, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl 14.30 - altså ca en lille time senere end nu

Har sandsynligvis brug for en lille amning, når han vågner af sin lur og det er helt fint. Det er bedre at du ammer her og han så kan undvære midt nat :)

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker

Ammes og puttes til natten ca kl 19.30-20. Hvis han kun har sovet 2 lure, så vil han sandsynligvis godt kunne falde i søvn her.

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster.

Skal nu lære at sove uden mælk mellem midnat og næste morgen tidlig.

Det er vigtigt at du, når du putter ham forsøger at putte ham før han sover helt, så han registrerer at ...


Annonce

... han lægges i sin seng og ikke har dit bryst i munden. Det er vigtigt for at han ikke behøver søge brystet igen og igen hele natten.

Jo mindre han ammes om natten, jo mere mad vil han naturligt også spise om dagen. Og jo mere han spiser og drikker om dagen, jo mindre behøver han søge det om natten. Tingene hænger jo sammen :) Hos jer vil det umiddelbart være en rigtig god idé at arbejde på at han ikke ammes så meget aften og især nat.

Når du skal trappe natamningen ud, så handler det i første omgang om at du fylder ham ekstra godt op sen aften. Han må meget gerne blive ammet fra begge bryster her, så han er fyldt godt op. Når han så vågner og søger brystet om natten kl 02/03, så giver du ham det, men stille og roligt trækker du brystet til dig. Forsøger igen og igen at lirke brystvorten ud af munden på ham, så han får mindre og mindre mælk. I starten vil han søge brystet igen og igen, så får han det og når der så er ro på ham, så lirker du brystet ud af munden. Det kan godt være at du skal gøre det mange gange, men tilsidst vil han acceptere at falde i søvn uden at have brystet i munden.

Samtidig med at du lirker brystet ud af munden på ham, så skal du stadig have ham ved siden af dig. Du ligger ned og ammer og han får på den måde masser af nærhed, du kan kærtegne ham, holde ham i hånden, lægge hånden på hans hofte og vugge ham lidt imens han ligger ved siden af dig, så han hele tiden mærker at du er der, men så det er brystet, der fjernes mere og mere igen og igen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Stille og roligt kan du så arbejde på at han kun ligger ved siden af dig og slet ikke får brystet, men kan komme videre i søvnen netop med kærtegn og nærhed. Du kan med fordel gøre det, at du fjerner tremmerne fra den ene side af hans seng og koble sengen til din. På den måde kan han lære at sove i egen seng og du kan ligge i din seng, samtidig med at du så kan berolige og betrygge og lige hjælpe ham videre i søvnen, når og hvis han vågner om natten og har brug for det.

Og ja, det er generelt en god idé at lege i stuen og så gå i soveværelset, nedrullede gardiner, dæmpet belysning osv. når det så er sovetid. Så ammer du ham i soveværelset og putter ham derefter.

Med hensyn til at formiddagsluren lige nu er den længste lur, så synes jeg det er okay. jeg synes ikke du skal vække ham, som situationen er hos jer, men tænker at du godt kan skabe en god rytme, ved at gøre som nu og så putte ham senere til middagslur - som jeg har beskrevet :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex

Graviditet uden for livmoderen

Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.

Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.

Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce