Svar: Kan forældre skiftes til at putte?
Kære Mor
Hvor dejligt at høre fra dig igen og tak for dit input til, hvordan I har lært jeres datter at sove i barnevogn :)
Som udgangspunkt kan jeres datter godt lære at far putter nogle gange og mor putter andre gange. Det er helt okay og helt fint, at I vælger at skiftes til at putte.
Det der er vigtigt er, at det sker trygt og på en rar måde. Man skal ikke kæmpe om at far f.eks. skal putte for princippets skyld. Man skal ikke tage unødige kampe, men der er ingen grund til at far ikke kan prøve.
Det vil ofte lykkes bedst, hvis far deltage i de ting der naturligt sker i optakten til at blive puttet. Det vil sige hvis I f.eks. spiser sammen og far derefter bader jeres datter, giver hende en godnatgrød, læser historie eller lignende. Jo mere far deltager i disse ting, jo lettere vil han også have ved at putte hende.
For mig er det også naturligt at begge forældre siger godnat og det vil være helt fint hvis I skiftes til at gå frem og tilbage hos hende, når hun ligger i sin seng. I kan begge kærtegne hende, putte hende med dynen, sidde lidt hos hende eller hvad hun nu har behov for og så gå igen. Hele tiden vurdere om I skal være der eller gå og hvem der går ind til hende. At I skiftes til at gå frem og tilbage kan også sende lidt signaler til hende om at I har andre ting at lave, når hun skal sove og at I ikke sidder og hygger inde i stuen unde hende - for det vil hun naturligt gerne være en del af.
Det kan også være en idé at bruge det som jeg kalder for stryge-tøj-metoden. Det handler ...
... om at I putter hende og derefter, så stiller I jer i nærheden, så hun kan se jer og høre jer og laver noget praktisk. Det kan være at ordne strygetøj eller lægge tøj sammen.
Det at være i gang med noget praktisk og monotomt, noget kedeligt, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig, der er ikke noget hyggeligt, ikke noget du går glip af og samtidig kan I så verbalt betrygge hende ved at fortælle at I er der og holde fast i at det er sovetid.
Hun kan kalde "Mooaar!" og du kan sige direkte "Jeg er lige her, mor passer på dig". Hvis hun rejser sig, så kan du sige "Læg dig ned skat, nat-nat, mor er lige her" eller lignende. På den måde sender du et signal om at du ikke bare sidder og venter på at hun skal sove, men som sagt laver noget kedeligt. Du er der, du viser dig tilgængelig, hun er ikke alene, du betrygger og beroliger, men har også mulighed for at lave lidt praktiske ting.
Stille og roligt kan dette ritual udvides med at du siger "jeg henter lige noget tøj, så kommer jeg igen". Det sender nogle helt andre signaler til hende, end hvis du siger "nu går jeg, så nu skal du sove". Der er ikke noget pres i at du henter tøj, hun kan ligge og vente og hun oplever at du kommer igen. Du har et praktisk formål med at gå og hun kan trygt lægge sig til at sove, for det passer det du siger - du går ikke, uden at komme igen. Du er ikke forsvundet :)
Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

