Brev:
Brødre
Kære Helen
Jeg skriver til dig, fordi jeg ikke længere ved hvordan vi skal tackle vores 6-årige søn og specielt den indbyrdes relation med hans bror på 4 år.
Vi har en utrolig dejlig dreng, der rummer stort overskud og empati. Han er vellidt af alle, børn og voksne, mange af vores venner med drenge på hans alder betragter ham som deres bedste ven. Jeg tror det hænger sammen med at han bare opfører sig ordentligt overfor dem og respekterer deres forskelligheder.
Vi nyder også at være sammen med ham, når vi laver noget sammen, spiller brætspil, er på tur, laver mad. Men det er det der er hele essensen i det; han er ude af stand til selv at finde på noget at foretage sig, dvs vi kan ikke bare gå og hygge derhjemme sammen med ham. Der brænder en indre ild i ham og han siger selv at han har myrer i kroppen, fordi det minut vi "slipper" ham, keder han sig. Og så har vi balladen.
Hans to år yngre lillebror excellerer i at finde på gode lege selv. Han er megahyggelig at have med i haven, fordi han går og tuller og hjælper.
Det der sker er at storebror som det første, spolerer lillebrors leg og så går de i gang med den ENESTE måde de kan lege på; at slås med skrig og skrål, først er det for sjov og det skal siges at den lille elsker det, men det kommer altid til at blive alvor og det er altid lillebror det går udover. Den dreng der er så sød ved sine venner, kan virkelig være ondskabsfuld overfor sin lillebror og han elsker at drille ham.
Så kommer vi til næste problem, det er at han ikke hører efter, når vi siger stop og han virker hylende ligeglad med at få skæld ud. Jeg har fået gode råd fra dig før og har også læst svar til andre og jeg ved det handler om at vi skal styrke hans selvværd og aldrig skælde ud. Vi gør vores bedste, tæller til ti, taler stille og roligt med ham. Forklarer ham at vi er en familie, hvor vi alle skal kunne være her og han er i de situationer enig og siger at han gerne vil høre efter. 10 sek efter er alt glemt og han løber skrigende igennem ...
... stuen efter sin lillebror. Vi har haft nogen succes med at "sige stop 1. gang" og han så ved at 3. gang bliver vi sure, fordi han har givet os det indtryk at han bare ikke kan styre det og han så på den måde kunne tage det i opløbet.
Jeg er med på at vi skal undgå at skælde ud, men der er bare en grænse for hvor langt tid man kan holde sig rolig, når der ikke er noget der siver ind. Og man bliver også vred over at han tilsyneladende ikke gør en indsats, når min mand og jeg kæmper så hårdt for bevare en god stemning. Kan man ikke forvente noget som helst ansvar for et godt familieliv hos en 6-årig?
Det er blevet så slemt at vi frygter vores weekender, hvis vi ikke lige har nogen planer. Før i tiden havde vi nogen gode lange morgener, med stor morgenmad, aviser, børnefjernsyn og så bevægede vi os ellers ud i verden. Hvis vi skal have det hyggeligt herhjemme nu, skal vi enten være en del af legen eller også skal vi skille dem ad fysisk, dvs de skal lave hver deres ting i hver deres værelse.
Det gør mig utroligt ked af det at vi hver eneste dag skal have de konfrontationer med ham, når han er så vidunderlig når han er "underholdt". Jeg kan ikke forstå at han ikke kan mærke, hvor rart det er at være sammen når han ikke er sådan, fordi jeg synes vi er gode til i de rare situationer, at være nærværende og sludrer med ham om alt det han kan li' og jeg ved at han elsker det.
Men det kan heller ikke passe at vi skal være på hele tiden, der er andre ting der skla laves i hverdagen og nu er der lige kommet en lillesøster.
Det har stået på i flere måneder nu, så altså også før han startede i skole, vil dog sige at ondskabsfuldhederne er trappet op efter skolestart. Lillebror bliver også irettesat, når han slår eller driller, men det er så sjældent og så gør det det lidt nemmere at han øjeblikkeligt angrer og man derfor i det mindste har en fornemmelse af at det synker ind.
Det blev langt, men jeg håber virkelig du kan hjælpe.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Signe
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...