Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke ligge i barnevognen


21. oktober 2012

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Den bedste måde at få din dreng til at sove i barnevogn på, vil normalt være at putte ham direkte efter amning, på et tidspunkt, hvor han normalt vil spise, die hos dig og derefter skulle sove. Det vil i følge din plan derfor være passende f.eks. at putte ham i barnevognen efter amning kl 12.

På det tidspunkt har han fået lidt grød i maven efter formiddagsluren, I har leget, tumlet, pludret og han har brug sig selv både motorisk og mentalt. Så ammes han og derefter er han så parat til at sove og vil naturligt fordi han er "kørt træt" lettere kunne overgive sig til søvnen.

Det er vigtigt at du ikke putter ham vågen, men først putter ham der, hvor han næsten sover helt. Du ammer ham, kikker på ham, han dier langsommere og langsommere, øjnene kører rundt i hovedet og han sover næsten, men ikke helt. Her flytter du ham fra din favn og ned i vognen.

Det vil være en fordel at du svøber ham, så skiftet mellem din favn og barnevognen ikke virker for stort. Det vil hjælpe ham til at holde fysisk sammen på sig selv og kan give ham en ro i kroppen - ligesom når han sover i slyngevuggen. Du kan bruge voksiposen, når du nu har den, og så lette på klædet, når han først sover, så han ikke får det for varmt. Du kan også købe en sommerdyne til voksiposen - de fås så vidt jeg ved både i bomuld og silke og sommerdynen er netop for at kunne bruge voksiposen hele året, uden at barnet får det for varmt ...:)

Du kan også købe en sovepose i et lettere materiale til ham, som kan bruges hvor I bor - du kan sandsynligvis få noget i den lokale babyudstyrsforretning .. :) Det kan her være en god idé at du ammer ham fra det ene bryst, skifter ham og derefter putter ham i sovepose eller svøber ham og så ammer ham igen - ...


Annonce

... og først derefter skal han så lægges ned i vognen, hvor han så med dine hænder, beroligende kærtegn osv. hjælpes endeligt ind i søvnen.

Det at amme ham af to omgange før en lur kan også være en måde at sikre hans behov for mælk om dagen og dermed nedsætte hyppigheden af amning om natten. Det kunne jo være rigtig dejligt, hvis han kunne begynde at sove måske 4-5 timer uden at få mælk ... :)

Det er vigtigt at han stadig får mælk nok ved siden af skemaden og derfor er det rigtig fint at du holder mængden ned på ½ dl. skemad af gangen. Han må godt spise lidt mere, du kan godt prøve at øge ham til ¾ dl og se om han kan kapere det - det er bedre at han spiser ¾ dl x 2 end at han spiser 1 ½ dl x 1. Netop fordi det stadig levner plads til mælken i maven og dermed også sikrer hans behov for væske, så han ikke behøver søge dette ekstra om natten.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I 6 måneders alderen vil det ofte være en god idé at starte med 3 måltider skemad dagligt og stadig amme 5-6 gange i døgnet, ud over at han også skal dække sit behov for væske via vand af en kop ...

Jeg tænker at tiden også vil arbejde lidt for jer. Når din dreng bliver 6 måneder, så vil han kunne sidde op i barnevognen, I vil kunne køre en tur, han vil kunne kikke på verden, opleve og finde ud af at det kan være spædende og dejligt at være i vognen - så han på den måde stille og roligt vænner sig til det. Det handler ofte om tilvænning, jo mere barnevognen bruges, jo mere vænner han sig til den, jo mere han puttes inde, jo sværere kan det være at lære ham at sove ude .. :)

Og hvis det fungerer allerbedst at putte ham i slyngevuggen, så bruger du naturligvis bare den. Det vigtigste er at han får den søvn, som han har behov for.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce