Svar: Holdbarhed på mælk
Hej med dig
Udmalket modermælk, kan holde sig:
- 3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
- 3 måneder i fryser ved min. -18 C
- Mælk, der er optøet koldt, det vil sige i køleskab, kan holde sig et døgn i køleskab.
- Mælk, der er optøet ved hjælp af varme, skal bruges med det samme
- Optøet mælk må ikke fryses igen
- Rester af opvarmet mælk skal altid kasseres.
Modermælkserstating kan holde sig:
- 1 døgn i køleskab (24 timer).
De første 2 måneder laves kun en flaske af gangen og den gives med det samme den er lavet. Efter 2 måneders alderen kan man godt lave f.eks. ½ liter mælk, hvor man blander kogt vand og pulver, som så står klar i lukkede flasker i køleskabet. Flasken med mælk varmes så lige inden det gives til barnet.
Til for tidligt fødte børn og børn, der har sygdomme i immunsystemet skal der altid tilberedes én flaske ad gangen. Og der bruges kogt vand til modermælkserstatning de første 4 måneder til alle børn.
Rester af modermælkserstatning, må ikke varmes igen.
Rester af modermælkserstatning skal altid kasseres.
Udmalket modermælk eller modermælkserstatning på flaske, bør ikke opbevares i stuetemperatur - heller ikke om ...
... natten. Har man brug for at give barnet mælk om natten bør man amme, eller man kan vælge at bruge modermælkserstatning på brik, som er sterilt. Brikken kan lægges under dynen hos barnet og kan hældes på flaske, når barnet har brug for den. Rester bør kasseres.
Man kan også vælge at have kogt vand på flaske, som man så opvarmer til rette temperatur inden mælkepulveret kommer i og flasken gives.
Mælk er rigtig god grobund for bakterier og derfor bør mælk ikke opbevares ved stuetemperatur. Der er så vidt jeg ved ikke nogen faste officielle retningslinjer om, hvorvidt der må gå 1 time - mere eller mindre - før man senest bruger mælken. Generelt anbefales det, at måltidet spises med det samme efter at flasken er lavet klar til barnet ...
Et måltid givet med flaske, - uanset om flasken indeholder opvarmet modermælk eller modermælkserstatning vil normalt ikke vare længere end ½ time. Hvis barnet har brug for skiftning undervejs og måltidet trækker ud i en time eller mere, så vil det være bedre at lave ½ flaskemåltid af gangen og give det af to omgange, end at lade flasken stå på stuebordet og vente.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

