Brev:
Søvn- og spiseproblemer, spiser store dele af måltider i søvne
Kære Helen
Nu fik jeg endelig taget mig sammen til at skrive til dig efter at have fulgt med på sidelinjen længe. Jeg er mor til en 5 1/2 mdr pige, som er mild og glad, meget nysgerrig og opmærksom på sine omgivelser, og udviklingsmæssigt helt med. Hun er 66,5 cm lang og vejer 7,4 kg.
Desværre har hun også, lige fra hun var helt lille, haft problemer både med at spise og ikke mindst med at sove.
Der er en lang forhistorie, som jeg ikke vil gå for meget i detaljer med, men jeg er nok nødt til kort at ridse de vigtigste punkter op. Vi bøvlede rigtig meget med amningen helt fra start, måltiderne var som regel forbundet med skrig og skrål, men jeg kæmpede for at holde amningen i gang med udmalkning osv. i håbet om, at det ville blive bedre med tiden. Samtidig sov hun heller ikke særlig meget, og jeg kunne dårligt lægge hende fra mig, uden at hun straks vågnede - eller også ville hun vågne grædende efter ganske få minutter - som om man tændte på en kontakt. Hun nægtede totalt at sove i barnevognen. Nogle dage kunne hun være vågen op til otte-ti timer ad gangen (på nær det lidt hun sov i mine arme eller ved brystet).
Da hun var tre måneder, og begyndte at afvise brystet endnu kraftigere, opgav jeg at kæmpe så meget for fortsat at amme hende og gav los med flaskerne i håbet om, at hun så ville sove bedre - med det resultat at hun nu også begyndte at afvise flasken!
Jeg har hele tiden haft en fornemmelse af at "noget var galt" fysisk, fordi hendes grædeture var så voldsomme og ikke hang sammen med hendes ellers meget milde temperament. Men alle har bare konstateret, at hun jo har taget ok fint nok på, og så fejler hun nok ikke noget. Men da vi langt om længe fik en henvisning til børnelægen fik hun diagnosen refluks. Og pludselig gik det hele bare op og jeg kunne i bakspejlet forstå, hvorfor hun havde reageret, som hun havde ved brystet.
Nu får hun medicin for refluksen, vi er gået i gang med skemad, som hun er meget glad for, og det går i det store hele meget bedre med hende. Desværre har vi dog fået etableret nogle uvaner i den tid, hvor hun har været generet af refluksen. Jeg er klar over at de nok hænger sammen, men jeg lister dem alligevel op enkeltvis:
1) Hun er langtfra ven med sin sutteflaske. Det er meget svært at få større mængder mælk i hende, mens hun er vågen. Det går meget nemmere med spisningen, når hun er halvt slumrende. Hun har vænnet sig til at spise størstedelen af sine mælkemåltider i søvne, og jeg sidder altid klar med en flaske, mens hun sover, og er altså også "på", mens hun sover.
2) Hun skal vugges i søvn - helst i mine arme. Hun har meget svært ved at overgive sig til søvnen og protesterer højlydt, når hun skal sove. Det er ikke nemt at lægge hende fra sig, når hun er faldet i søvn. Jeg er lige begyndt at bruge voksiposen med plade, så hun er mindre i mine arme og så det er nemmere at slippe hende, når hun sover. Det går ikke super godt - hun rækker ud efter mig og vil tydeligvis over i min favn, men jeg håber at det bliver bedre, så det også bliver nemmere for faren at putte hende. En putning kan vare alt mellem 20 minutter og halvanden time - det tærer på kræfterne.
3) Hun vil ikke sove i sin tremmeseng. Hun er blevet vænnet til at sove i min seng (fordi det er det nemmeste at slippe hende fra favnen her), og jeg kan ikke rigtig komme i gang med at putte hende i hendes egen seng. Hvis jeg forsøger at lægge hende ned i tremmesengen, når hun er lullet hen, registrerer hun det straks og vækker sig selv fuldstændigt, og jeg kan starte forfra.
4) Under sine lure vågner hun stort set altid ved søvnfaseskift efter 30-45 minutter. Her spiser hun gerne 2/3 dele af den flaske som er til overs fra putningen - halvt sovende. Herefter kan jeg være heldig at kunnne vugge hende videre i søvnen ved at tage hende op i min favn. Hvis hun får luft i maven af flasken, er det ikke muligt at få hende til at sove videre, selvom hun ikke er udsovet. Nogle gange, hvis vi skal noget vigtigt, sidder jeg med hende i armene 2/3 af den tid hun sover lur, får at være ...
... sikker på at hun får sovet nok. Hvis hun sover i barnevognen, sover hun aldrig mere end de maks 45 minutter til første søvnfaseskift.
5) Hun er aldrig helt frisk i mere end halvanden time af gangen, og når tit at virke overtræt før det lykkes at putte hende. Hun kører sig selv op, bliver vild, fjolleskriger og virker nærmest lidt halvfuld - og overglad. Ved ikke om det er normalt. (Det skal dog siges at hun stort set altid er glad og smilende, når hun er vågen, så det er ikke fordi hun direkte mistrives af søvnmangel)
6) Vi mangler en fast døgnrytme pga ovenstående problemer. Vi står altid op mellem 7 og 7.45 og jeg påbegynder putningen til formiddagslur 2 timer efter at vi er stået op, men derudover varierer resten af dagens rytme med 1-2 timer, afhængigt af hvor lange lure, det lykkedes hende at tage. Hun puttes til nat mellem kl. 18.30 og 20.30 afhængig af om vi når 2 eller 3 lure i løbet af dagen.
Jeg har forsøgt at skitsere, hvordan en dag kan forløbe - men som sagt ser dagene ret forskellige ud. Nogle gange bliver formiddagsluren den længste, andre gange sover hun måske kun en halv time formiddag og middag, men til gengæld en lang eftermiddagslur osv. Ialt sover hun dog næsten altid ca. 13-14 timer i døgnet.
7.30 står op - hun vil ikke spise flaske, selv om hun ikke har spist siden midt nat. Får tøj på , leger
9.15-9.45 puttes med flaske i voksiposen - det tager mindst 20-30 min at få hende til at spise 80-100 ml, hvorefter jeg er nødt til at putte hende fordi hun er for træt. Efter at hun er kommet op for at bøvse af (det er nødvendigt) skal hun vugges i søvn i voksien. Det tager et sted ml. 10 og 30 min. på en god dag. Hun spiser ofte resten af flasken i løbet af luren. Ialt 160-180 ml.
Sover mellem tre kvarter og halvanden time
Kl 11.00 -12.00 (afhængig af formiddagslurens længde) Grød med frugtmos. Hun spiser 3/4 -1 dl og drikker vand af kop til
Leger - går måske tur i bæresele
Kl. 13-13.30 (igen afhængig af formiddagslurens længde) puttes hun med flaske. Samme mønster gentager sig. Hun spiser lidt men afviser hurtigt flasken, og jeg er nødt til at putte hende, selvom jeg ved at hun ikke har fået helt nok, da hun ellers bliver overtræt og umulig. Spiser som regel mere af flasken i løbet af luren. Ialt ca. 120 ml.
Sover ml. tre kvarter og to timer
Vågner og leger
Kl. 16.00 puttes evt. til eftermiddagslur med flaske. Samme mønster med at hun kun spiser lidt, mens hun er vågen, og resten af flasken i løbet af luren. Ialt max 160 ml.
Hvis hun har sovet to lange lure springer hun den tredje lur over og spiser til gengæld aftensmad tidligere
Kl 17-18. Grøntsagsmos, som hun ikke er helt så vild med som grød. Nogle gange får hun derfor frugtmos som dessert. Spiser 1/2 dl ialt. Vand af kop.
Kl. 19-20 Puttes til nat med flaske. På dette tidspunkt er hun meget pylret, og kæmper endnu mere imod søvnen. Samme mønster med at det er svært at få en hel flaske mælk i hende. Spiser måske 120 ml.
Kl. 21-22 Spiser måske 100 ml mælk i søvne
Kl. 23-01 Spiser måske 100-150 ml i søvne
Kl. 02-04 Spiser 160 ml i søvne
Kl. 05-06 pjevser, men vil ikke rigtig spise - typisk lidt mavekneb. Hvis jeg tager hende over på min mave, kan hun som regel sove videre her.
Jeg savner noget mere regelmæssighed i hendes døgnrytme, at der bliver mere ro på nætterne, og at jeg skal være mindre på under hendes lure, og så håber jeg virkelig at hun kan blive bedre til at spise sine flaske i vågen tilstand og til at falde i søvn og sove selv. Hvordan får jeg brudt de dårlige vaner? Og hvordan holder jeg fast i en rytme for måltiderne, når det er så forskelligt hvor lang tid hun sover? Kan jeg evt. give hende endnu mere skemad, som det er nemmere for hende at spise? Hun har haft lidt problemer med forstoppelse, så jeg skal jo også passe på væskebalancen...
Jeg håber du kan hjælpe - jeg ved at dette blev en meget lang smøre og sikkert alt for detaljeret, og du er selvfølgelig velkommen til at korte ned i det, hvis du lægger det på hjemmesiden :)
Bedste hilsner
Rikke
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig