Annonce

Annonce

Brev:

Selvstændighedsalder og opdragelse


24. oktober 2012

Kategori:
Alder:
2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder og opdragelse

Hej Helen

Ja så skriver jeg til dig igen. Vores søn er nu allerede to år og ni måneder, har et fantastisk sprog, sover godt, og er en utrolig glad dreng med mod på livet.

Jeg ved at han er i den såkaldte selvstændighedsfase, hvor det i sig selv er normalt at være grænsesøgende og nysgerrig på reaktioner, men lige nu syntes jeg at vi er kommet ind i en dårlig rille.
Hertil skal det siges at Far har været meget ude og rejse med hans arbejde de sidste måneder, så det er det eneste der er anderledes, men umiddelbart er det ikke noget jeg oplever at vores søn reagere så meget på.

Jeg har simpelthen brug for råd omkring, hvordan jeg håntere de daglige "konflikter" med vores dreng på en hensigtsmæssig måde.
Lige nu er det sådan at han meget gerne vil det hele selv, hvilket vi forsøget at imødekomme i en rimlig mængde. Han tager f.eks. nu selv tøj og sko på med meget lidt hjælp, går selv ind og ud af bilen, åbner dører, tømmer postkasse, hjælper med madlavning osv.

Han har desværre bare fået det jeg kalder en "høvdingrolle", hvor han mener at han skal bestemme over mor og far, og andre tæt på ham som mormor og morfar. men selvfølgelig mest mor og far. Han vil bestemme selv de minste ting, f.eks. kan han blive sur, hvis vi er undervejs ud af døren og jeg åbner døren, når nu han ville. Når han så blir sur, kan han godt sige, at jeg skal opføre mig ordentligt, og at han bestemmer.

Eller når jeg kommer ind i stuen og sætter mig i samme sofa som han, så siger han nogle gange at jeg skal sætte mig over i den anden, hvortil jeg siger nej. Han begynder så at skubbe og græde og skælde ud, og er svær at trøste, men siger at jeg skal ...


Annonce

... opføre mig ordentligt.

Det at han siger sådan er på en måde blevet en dum form for "kamp" og jeg er da ikke i tvivl om, at han egentlig bare afspejler os. Nogle gange når han får et frustrationsanfald over noget vi forbyder ham, f.eks. at få slik inden aftensmad, så trøster vi ham og siger at det da også er træls for ham, men at sådan er det, for det bestemmer mor og far. Andre gange kan mest mormor og morfar godt bruge sætningen, "opfører dig ordentligt". (ved godt den er for diffus for et barn, for hvad betyder det at opføre sig ordentligt?)
Så ja han har det jo fra os. Jeg syntes også jeg bruger det med at flytte ham fysisk når han ikke respektere et nej, men her får jeg også ofte samme reaktion.

Jeg syntes vi er opmærksomme på at anerkende ham og hans behov, og rose ham samt forberede ham. Nu er jeg bare nået dertil hvor jeg har svært ved at rumme den reaktion fra ham med at ville bestemme og reagere kraftigt, når der sættes grænser. Nogle dage ender det med at jeg hæver stemmen, hvilket jeg ikke er tilfreds med for så viser jeg ham jo også at det er i orden.

Hvordan viser vi ham på en hensigtmæssig måde at vi "bestemmer"?
Jeg forklare altid kort hvorfor han ikke må det han vil, eller hvorfor han ikke kan bestemme over hvad vi andre skal gøre.

Heldigvis oplever vi det i meget mindre grad når han er andre steder, dagpleje, besøg hos andre og i det offentlige rum. Jeg syntes det er svært på den måde at jeg ofte tænker ofte om vi gør noget helt forkert, men har valgt at tolke det som at hos os ved han ubevidst at han kan vise de sider af sig selv og stadig være elsket, for det er han i meget høj grad.

Mange hilsner fra
Frida

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce