Svar: Brug af klapvogn til dreng på 5 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Jeg kan ikke se hvad type Bugaboo klapvogn I har købt. Der findes forskellige modeller Bee, Cameleon og Donkey ...
Så vidt jeg kan læse mig frem til, så kan alle tre modeller bruges til både spædbørn og større børn:
Sædet i Bee-modellen kan justeres både i højde, længde, vendes fremadrettet og bagud og kan indstilles i 3 forskellige ligge- og siddepositioner, så det lille barn kan ligge helt ned, når det f.eks. skal sove.
Cameleon er det man kalder for en kombivogn, hvor der følger en barnevognskasse med, som kan bruges til det lille barn, der sover bedst i en kasse og hvor man så udskifter til klapvognsdelen, når barnet vokser ud af kassen.
Og Donkey er det man kalder for en "duo-model", fordi den giver mulighed for at have to børn med - enten tvillinger eller søskende. Den består af en lift, som kan bruges til de mindste børn, der har brug for at ligge ned, når de skal sove. Og ...
... man kan også bruge klapvognsdelen, der kan indstilles i 3 forskellige positioner ligesom Cameleon.
Min umiddelbare tanke er at børn ofte sover bedst i en lift eller barnevognskasse, når de er helt små. En kasse skærmer dem for vind og vejr og er også med til at skærme mod kuldeindfald fra jorden. Bogaboo Bee indeholder ikke en lift eller kasse, som barnet kan ligge i, men i stedet ligger barnet i en pose og skærmes stadig. Og så vidt jeg kan se, så er den godkendt til spædbørn. Alle tre modeller lyder til at være godkendt fra 0 måneder og burde derfor være i orden at bruge - her tænker jeg på affjedring, madras/liggeunderlag osv. som man naturligt skal være opmærksom på.
Vil du være helt sikker, så er det naturligvis en god idé altid at spørge producenten. De ved naturligt præcist, hvilken alder deres vogne kan bruges til og kan fortælle langt mere end jeg kan ... :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

