Annonce

Annonce

Svar: Gråd ved putning


25. oktober 2012

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Louise

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det lyder som om at jeres dreng sover meget fint i løbet af dagen og det lyder også som om at hans puttetidspunkt er rigtigt .... Jeg tænker dog, at det har noget at sige hvad han får at spise dagen igennem, og hvor meget mælk han drikker og derfor vil jeg lige sende dig en dagsplan, som den kan se ud nu:)

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre i mors seng

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 8.45: Frugtmos (evt. jerntilskud - det kommer an på hvor meget mme han får dagligt), frisk frugt i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur kl 9 som nu

Frokost 11.30: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til middagslur kl 13 som nu

Eftermiddag 15.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop og ammes ofte også stadig om eftermiddagen

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk, suppleres igen med rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på selv, vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til natten 19.30

Sen aften 23-24: Ammes/flaske og begynder herefter at sove uden mælk til næste morgen tidlig.

som du kan se er der mange måltider dagen igennem og det er vigtigt at han får disse måltider, men mængden skal holdes nede, så han også stadig drikker mælk nok og har lyst til at drikke sin mælk. Det er således bedre at du giver ham ¾ dl. grød eller mos og han så efterfølgende tager bryst eller flaske, end at du giver ham 1-1 ½ dl grød eller mos og han så ikke vil have sin mælk. Du skal således være sikker på at han ikke afviser bryst/flaske, fordi han er for fyldt i maven af skemaden - det er en vigtig balance at finde, at skabe plads til netop begge dele.

Som du kan se så går der også lidt tid mellem skemaden og tilbuddet om mælk og det er vigtigt at mælk indgår som en fast del af hans putteritual. Det er helt naturligt at han har brug for mælk før han skal sove. Og det betyder at han ikke skal lægges vågen i seng, men han skal være døsig. Det du skal arbejde på nu, er at putte ham fra din favn lige der, hvor han næsten sover, men ikke sover helt.

Se og lyt til hans vejrtrækning, hans øjne. Prøv at lægge ham fra ...


Annonce

... dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Han skal altså ikke være vågen, men være lige ved at falde i søvn - han skal flyttes fra din favn lige der, hvor øjnene ruller, han misser med øjnene og lige når at registrere hvor han bliver lagt.

Stille og roligt putte ham fra din favn ned i sengen. Gerne godt puttet i dynen, evt i en voksipose eller lignende. Han er svær at svøbe, når han er så stor som han er, men han kan godt have brug for at føle sig omsluttet. Du fortæller at han sover i sin lift og jeg tænker at med en vægt på 10 kg og snart 6 måneder, så vil det være rigtig godt at han nu puttes uden sin lift. Han skal puttes direkte i sin seng eller sin barnevogn - men skal naturligt stadig føle sig omsluttet. Så en sovepose af en eller anden slags kunne måske være en god idé ...

Han må gerne blive puttet med en klud, der dufter af dig, som følger med ham fra din favn og ned, hvor han skal sove. Han må også gerne få en sut, som I jo også forsøger med, så han på den måde kan berolige sig selv og overgive sig til søvnen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Lul ham i søvn, der hvor du ønsker han skal sove. Putter du ham i barnevognen må du også meget gerne gå en tur med ham, så han på den måde får overgivet sig til søvnen stille og roligt og uden alt for meget gråd.

Nogle gange kan det være en god idé at du lægger dig med ham og ammer ham liggende i din seng, lader ham få brystet og lader ham falde helt til ro - arbejde på at han slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og falder i søvn. Og så kan du lade ham ligge, så han ikke oplever at blive flyttet lige der, men får lov til at sove, hvor han er. Du skal naturligvis sikre dig at han ikke kan trille ned. Når du så selv går i seng, så kan du amme ham igen, så han fyldes godt op med mælk til natten og derefter kan du så flytte ham i egen seng, hvor han så kan sove videre og på den måde over I stadig hver for sig.

Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce