Svar: Bedsteforældre
Kære grublende mor
Tak for dit brev :)
Åh, hvor går det lige i hjertet, når jeg hører en lille pige blive beskrevet sådan - at hun "fedter sig ind" eller vil have jer til at "have ondt af hende" ... hvor kommer det dog fra. Hvad er det for et menneskesyn ...
Små børn er ikke udspekulerede og de er ikke ude på at manipulere os eller styre os. Børn skal ses og anerkendes for de små mennesker de er og de skal ikke tillægges hensigter, som hører voksenlivet til.
Når vi ser og anerkender vores børn, når vi lytter til dem, reagerer på dem, viser dem at vi rigtig gerne vil dem og at de er noget særligt - at ingen kan tage deres plads, at de er noget helt specielt, fordi de lige netop er den de er, så giver vi vores børn selvværd og det er den største gave at få ...
Selvværd handler om at føle man har værdi. Det handler om at have følelsen "jeg er noget værd, fordi jeg er mig". Ikke fordi jeg er dygtig eller klarer mig godt, men fordi jeg er det menneske, den person jeg er og jeg er vigtig både når jeg klarer mig godt, men også når jeg laver fejl.
Hvis man har et lavt selvværd, så vil det være meget svært at lave fejl, fordi man hele tiden føler, at man skal leve op til noget, at man skal være perfekt - og da ingen af os jo er perfekte, så har vi alle sammen ting, som vi er gode til og ting vi ikke er gode til - og det er faktisk ikke det der tæller. Men for den, der har lavt selvværd, så tror man at det kun er det der tæller, hvis nogen skal kunne lide en.
Selvværd er ikke noget man bare har, det bliver skabt og udviklet i samværdet med, i relation til andre mennesker. Vi får selvværd, når vi føler at vi har værdi for andre, når vi føler at andre holder af os, fordi vi er den vi er. Man skal føle sig tilknyttet, man skal føle sig samhørig med en anden, man skal have en fællesskabsfølelse - det giver selvværd.
Du fortæller at du selv er vokset op med fokus på ...
... de "mindre gode sider" end på at få ros for alt det gode du kunne eller gjorde - og det er rigtig godt at du er opmærksom på hvad det har gjort ved dig og at sådan vil du ikke møde jeres datter.
Ændre bedsteforældrene kan I nok ikke, men I kan godt tage en snak om, hvordan I ser på børn. Hvis du har mod på det, hvis du kan i situationen, hvor de f.eks. siger at hun "fedter sig ind" eller lignende - så stil dig kritisk overfor det. Grib situationen, spørg ind til hvordan de kan sige det - "hvordan kan I sige det?". Hvad der ligger i betydningen af dette og giv dem så din holding "mener du seriøst at et lille barn kan fedte sig ind?" "Jeg er helt overbevist om, at når et lille barn græder, så skal det trøstes, jeg er helt overbevist om hun på ingen måde er udspekuleret ...?! Hold sammen som forældre og marker, hvordan I ser på tingene.
I kan også tage en snak om hvordan man så på børn og børneopdragelse førhen og hvordan man ser på tingene nu. Spørg ind til hvordan de oplever børn, ser på børn, få dem til at sætte ord på og vær så åbne og forklar, hvordan I ser tingene, hvad I lægger vægt på.
Find litteratur der understøtter det I siger - for vi er blevet klogere i dag :) I kan finde masser af råd i flere af mine bøger f.eks. "De bedste (bedste) forældre", "Helens bog om dit barns udvikling" og "Helens bog om gråd og trøst". Jeg ved at rigtig mange bedsteforældre faktisk også er rigtigt glade for at læse disse bøger og jeg prøver netop at beskrive verden fra barnets side. Hvad er det barnet signalerer, hvad er det barnet fortæller os - også når det nogle gange måske kan virke provokerende eller andet, hvad handler det så om ... Så det kunne måske være en idé at forære dem en bog i julegave eller måske bare have den liggende fremme, når de kommer på besøg og så vil de måske selv bladre lidt i den ... :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

