Annonce

Annonce

Svar: Vågner om natten og vil have mad og over til mor!


30. oktober 2012

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Natasha

Tak for dit brev og velkommen til :) Og hvor dejligt at høre at du har fulgt med på sidelinjen og har kunne bruge mine svar til andre, tak for dine pæne ord!

Det lyder som om at din datter vågner om natten - både fordi hun er sulten (eller det har hun i hvert fald været på et tidspunkt) og også fordi det nu er blevet en vane for hende.

Vi har alle sammen et indre ur, det der også hedder en cirkadisk rytme. Det er vores cyklus, det er den der bestemmer hvornår vi er trætte og har brug for at sove, det er den der styrer, hvornår vi vågner og er aktive og det er også den der styrer, hvornår vi føler os sultne ...

Den cirkadiske rytme styres af mange ting og den følger ofte et bestemt mønster - niveauet af hormoner er forskelligt efter tidspunktet på døgnet, vores kropstemperatur varierer, hvornår vi går på toilettet følger et bestemt mønster. Det samme gør vores appetit, blodtryk osv. Det er altså ikke tilfældigt hvornår vi føler os trætte, udhvilede, sultne osv. Men vi kan påvirke den cirkadiske rytme - og din datters rytme, hendes indre ur, har nu lært at føle sult om natten - og det er naturligvis uhensigtsmæssigt. For hun skal sove om natten og spise om dagen og om aftenen og derfor skal du nu forsøge at få så meget mad og drikke i hende på alle andre tidspunkter end om natten ...

Derfor vil jeg lige sende dig en dagsplan som den kan se ud til en pige på 22 måneder:

Morgen: Havregrød eller havregryn med mælk, letmælk af kop.

Formiddag: 1 bolle med smør, ost, evt. lidt marmelade, frisk frugt, vand af kop.

Frokost: Rugbrød, kød, fisk, grøntsager, ris, pasta, - det kan være kold frokost eller det kan være en varm middagsret. Vand af kop.

Evt en banan og derefter puttes til middagslur

Eftermiddag: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Vand af kop

Før aftensmad: En tallerken med lidt grønt - tomat, agurk, gulerod imens aftensmaden gøres klar

Aften: Kød, fisk, kartofler, ...


Annonce

... grøntsager, ris, pasta. Spiser almindelige børnevenlige retter. Letmælk af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten

Tilbydes en godnatgrød eller en banan, evt lidt lun mælk af en kop

Får børstet tænder, får læst godnathistorie og sover uden mad til næste morgen tidlig.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis hun vågner i løbet af natten og er sulten, så må du forsøge at holde fast i at I ikke skal spise nu - sige det som det er "det er nat, vi skal sove, ikke spise skat, sove nu, nat-nat" eller lignende. Og det er helt fint at du putter med hende, så hun får din nærhed, og får lov til at falde til ro hos dig, og trygt kan sove videre, men du er nødt til at holde fast i at det er sovetid og ikke spisetid.

Nogle gange anbefaler jeg at man stiller en lille tallerken med lidt frugt eller lignende ved barnets seng og man kan også give barnet en drypfri kop med vand, så barnet selv kan tage lidt at drikke og spise i løbet af natten ... Det kan du naturligvis også overveje, så din datter kan være selvhjulpen og ikke behøver dig. Men hos jer, lyder det dog som om at det måltid hun har fået om natten fylder ret meget og at hun reelt er vænnet til at spise om natten og derfor tænker jeg at det vil være rigtig godt, hvis I helt kan undvære maden midt nat .. Er det helt umuligt, så kan du dog godt prøve om du kan skære lidt ned i mængden eller tilbuddet om mad, så hun på den måde vænner sig til at spise mindre og derefter måske så bedre vil kunne undvære - samtidig med at hendes indtag af mad i løbet af dag og aften så øges ...

Jg synes det er helt okay at hun kommer over til dig og jeg synes ikke at du skal begynde at flytte rundt på jeres senge. I skal flytte om nogle måneder og her vil situationen alligevel være en helt anden og du kan ikke vænne hende til det nye værelse ved at flytte hende nu - det nye værelse skal hun så lære at sove på fra starten når I flytter og du skal udnytte at der netop sker et skift der ... :)

Håber at ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex

Massage - baby

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.

I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!

Mor til pige født 4 uger for tidligt


Annonce