Annonce

Annonce

Svar: Hvornår bliver der forskel på nat og dag?


31. oktober 2012

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Signe

Hvor er det dejligt at det går så godt med jeres lille pige og at amningen forløber så fint denne gang - dejligt at du føler, at der er mere ro på med nummer tre :)

Vores døgn er opdelt i lyse og i mørke timer og vi er sådan indrettet, at vi så vidt muligt er vågne, når det er lyst og sover når det er mørkt. Det er vores indre ur, der styrer dette, det der også hedder vores cirkadiske rytme.

Det indre ur kører upåklageligt hos voksne, men hos små børn skal det fin-tunes lidt og derfor er det vigtigt. Du er nødt til at lære din datter at der netop er forskel på nat og dag - og det kommer stiller og roligt hen af vejen. Det bedste du kan gøre lige nu er at forsøge at skabe aktivitet med og omkring hende i løbet af dagen, så hun så vidt muligt er vågen, når det er lyst (selvom hun naturligvis også skal sove) og at du om natten, forsøger at holde aktiviteterne på så lavt et niveau som muligt.

Det vil f.eks. være rigtig godt at du ikke tænder lys om natten, at du ikke skifter hende, med mindre hun har afføring og hvis du f.eks. kan nøjes med at tage hende over til dig og så ligge ned og amme hende om natten, vil det være rigtig godt. Naturen gør sit ved at "sænke" lyset om aftenen og rent instinktivt går verden i et andet gear ud på ...


Annonce

... aftenen. Det er det gearskifte, din datter skal lære at kende og tage ind i sin krop. Og det skal du hjælpe hende med, ved at stimulere hende om dagen og stimulere mindst muligt om natten.

Derfor skal du heller ikke pludre eller snakke med hende om natten, I skal ikke tumle, lege osv. om natten - alle aktiviteter af den slags, skal foregå om dagen :) Så på den måde hjælper du hende stille og roligt til at kende forskel på dag og nat.

Når hun bliver omkring 8 uger, vil det være rigtig fint at arbejde på lidt faste rutiner omkring putning. Det vil være meget af det du allerede gør - ammer hende, skifter hende, evt ammer hende igen og derefter putter hende. Og du kan begynde at bruge lidt bestemte kærtegn, måden du putter hende på, måske i en voksipose eller lignende, det vil ofte hjælpe barnet med lidt rutiner i 2 måneders alderen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når hun bliver 3-4 måneder vil du kunne begynde at arbejde på lidt mere fast rytme, f.eks. arbejde på at hun sover 3 lure dagligt og stille og roligt kommer der mere styr på dagene - og dermed ofte også på nætterne :)

Håber du kan bruge dette videre og læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og søvn". I den kan du netop læse, hvad du kan forvente i forskellige aldre :)

Rigtig god weekend til jer alle fem!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Navle

Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.

Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...

Læs mere i Babylex

Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI

Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.

Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.

- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!

Mor til Jens på 13 måneder


Annonce