Svar: Vil ikke spise
Kære M
Tak for dit brev, og dejligt at høre at det går stille og roligt fremad :)
Sygdom kan desværre ødelægge en ellers så god appetit og det vigtigste er, at I søger for at han stadig har lyst til at spise og forbinder det at spise med noget hyggeligt og rart. Derfor skal I ikke presse ham, men prøve at give ham madro og mulighed for selv at vælge til og fra. En tallerken med lidt forskellige mad-muligheder er derfor en rigtig god idé - prøv evt. med en ensfarvet tallerken opdelt i rum, - læg lidt rugbrød i et rum, majs i et andet, lidt godt kogte pastaskruer i et tredje, lidt frikadelle i et fjerde rum osv. Og lad ham så spise, det han har lyst til.
Prøv også at give ham frugt i hånden, som han selv kan sidde og gumle på. Farverne og den søde smag er noget børn normalt rigtig godt kan lide og det kan være en god idé at servere frugt. Prøv også med forskellige bær, som også ofte er interessante at spise. En gammeldags frugtgrød serveret med lidt mælk på, kan også være et godt mellemmåltid eller bruges som dessert.
Yoghurt kan mange børn også rigtig godt lide og her kan I servere med lidt revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende, så han på den måde også får lidt variation.
Varier den varme mad og lad den tage ...
... udgangspunkt i den mad I andre spiser. Med den alder han har, så vil han nogle gange måske helst have større stykker han kan sidde med selv - det kan være mere interessant at sidde med en hel frikadelle i hånden, end frikadelle hapsere. Andre gange vil han måske hellere prøve at spise med en gaffel og det kan være måde at få ham til at spise lidt mere på og atter andre gange vil han gerne spise, hvis I mader ham. I må prøve at vurdere, hvad han har brug for og så hjælpe ham, så godt I kan.
Giv ham mange små måltider dagen igennem, så hvis han ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser han mere til det næste. Hellere lidt og tit end få og store måltider - det giver også mulighed for større variation.
Vær opmærksom på ikke at begynde at øge hans indtag af amninger. Det er meget fint at give ham to amninger dagligt og holde fast i dette - også selvom I måske tænker at "noget skal han jo have". Det er vigtigt at han ikke begynder at drikke alt for meget mælk, da det vil fjerne hans appetit yderligere. Så to amninger dagligt og derudover en stor variation af mad, meget gerne mad som han selv kan sidde med og spise, vil være en rigtig god idé.
Håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.

