Svar: Måltider
Kære Maria
Tak for dit brev :)
LIgesom vi skal hjælpe vores børn med at fornemme, når de er trætte og har brug for at sove, så skal vi også hjælpe dem med at fornemme mæthed og sult. Derfor er det rigtig vigtigt at jeres dreng får mad, når han siger at han er sulten. Og desværre sker det alt for ofte, at vi siger "nu må du lige vente lidt", når vi er igang med maden og skal spise om ½ time. Ofte tænker vi at så er barnet rigtig sulten, når vi sætter os til bordet, men faktisk er det ikke tilfældet. BArnet lærer nemlig at undertrykke sin sultfornemmelse, når det skal vente og når vi så serverer maden ½ time senere, ja så er barnet ikke længere sulten og spiser derfor ikke særlig meget - og så kommer det desværre ofte anklagende fra os forældre "du sagde da ellers at du var så sulten, så nu skal du spise!" ...
Så ja, det kan være en rigtig god idé at spise kl 17.30 i stedet for kl 18, hvis du generelt fornemmer at det er der jeres dreng er sulten og reelt er parat til at spise. Og hvis det ikke er muligt at spise så ...
... tidligt, så vil det være helt relevant at give ham et større mellemmåltid, når han kommer hjem fra børnehave og evt. også give ham et "før aftensmads måltid". Det kan være lidt af de råvarer som du alligevel skal bruge til aftensmaden - grøntsager, eller andet der snittes og gøres klar. Det kan også være en frikadelle fra aftenen i forvejen eller måske et stykke rugbrød, hvis han er meget sulten. Altså et sundt tilbud, som er ligeså godt som aftensmaden og så du stadig har det okay med, at han så ikke spiser helt så meget, når han sidder ved bordet. Til gengæld har han fået mad, da han mærkede at han var sulten og det er vigtigt :)
Aftengrøden synes jeg han skal have lov til at beholde - det er vigtigt at han får noget i maven før han sover, så han ikke går sulten i seng. Det er vigtigt at prioritere en god nat, både for ham og for jer :)
Et godnat måltid kan også være rester fra aftensmaden, en grovbolle, en banan eller lignende. Det behøver ikke nødvendigvis være grød :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to

