Brev:

Familien vil gerne passe

---

Kære Helen,

Som du ved, er vi vendt hjem til Danmark for små fire måneder siden. En ting, som vi har nydt meget i USA, var vores frihed til selv at disponere over vores weekender. Min mand og jeg er begge skilsmissebørn, så vores drenge har ikke mindre end fire sæt bedsteforældre, plus en moster og en faster.

Da vi jo har været afsted i et par år, er der nu stor rift om at få lov at passe især vores ældste søn på knap 3 år. Det er jo dejligt, at de er så glade for ham og gerne vil have ham på besøg i weekenden, men det er næsten for meget. Lige nu er der tre hold, som gerne vil "låne" ham inden jul. De bor alle en times kørsel væk, så det vil være med overnatning.

Han virker til at nyde det meget - de hygger jo rigtigt om ham - og siger selv, at han gerne vil besøge den ene eller den anden, men han går jo i børnehave 30 timer om ugen, så jeg synes også, at han skal have mulighed for at trække stikket lidt ud og bare være sig selv i weekenderne. Vi forsøger generelt ikke at have for travlt i weekenderne. Det er jo også en omvæltning for ham at starte på et hektisk børnehaveliv her i Danmark, som han dog har taget i stiv arm.

Har du nogle forslag til, hvordan vi takler den store interesse uden at nogen bliver skuffede og samtidig tager hensyn til vores søn?

Et lille sidespørgsmål er min søns forhold til min søster, altså hans moster. Han har altid været glad for hende, og han har nydt hendes ...

---

---

... besøg hos os i USA. Hun er en rigtig hyggemoster :) Hun bor to opgange fra os og kommer derfor jævnligt forbi til kortere eller længere besøg, uden at det dog er for meget. Min søn er begyndt at sige "nej, gå væk!", når han ser hende, og det sårer hende naturligvis. Jeg har forsøgt at forklare hende, at det er fordi at han kender hende så godt, at han føler, at han godt kan sige sådan til hende - og at han i øvrigt siger ligesådan til mig flere gange om dagen (ja, han er meget farglad for tiden!), men jeg kan se, at hun bliver ked af det.

Han vil dog gerne lege med hende og lade hende hjælpe sig, hvad vi også opmundrer til.
Jeg har sagt til ham, at det ikke er pænt at sige sådan til moster, men hvad er den rigtige taktik?

Til sidst: det ene hold bedster er i mine øjne lidt uansvarlige; gav vores søn kage, da han var seks måneder (uden vi så det), ville lade ham smage øl, da han var halvandet (hvis vi ikke havde sagt stop), har ikke den store forståelse for hans rytme (spiser aftensmad 19.30, selvom vi er på besøg) og har hidtil slet ikke villet hjælpe med at skifte hans ble, selvom de påstår, at de godt kan (papbedstemor har ingen børn selv). Ikke noget alarmerende, men nok til at jeg ikke vil føle mig helt tryg ved, at han skal tilbringe en hel weekend hos dem.

Er det mig, der er hys? Eller skal vi bare stikke dem en "manual" med madvaner, spise- og sovetider?

Jeg ser frem til dine svar! :)

M.

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---