Annonce

Annonce

Svar: Sove igennem - 7 måneder


6. november 2012

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev og din beskrivelse af hvordan det foregår hos jer. Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Det er altid en forudsætning for gode søvnvaner, at man har realistiske forventninger. Hvis I forventer mere end jeres dreng er parat til at kunne opfylde, så er det dømt til at mislykkes - og når man er 7 måneder gammel, så er det realistisk at arbejde på at sove 5-6 timer sammenlagt om natten. Og ja - jeg ved godt at enkelte børn sover mere, men det er bestemt ikke alle og det er ikke realistisk at regne med at et barn på 7 måneder kan sove mere end 6 timer uden at få mælk ...

Det handler blandt andet om at barnets behov for mælk og væske skal dækkes over hele døgnet. Det er vigtigt at barnet nu får mere og mere skemad og for at sikre behovet for mælk/væske er det nødvendigt at der f.eks. gives flaske aften og tidlig morgen. Din dreng er stadig ikke stor nok til at kunne indtage væske nok af en kop.

Jeg ved ikke hvor meget han vejer, men hans væskebehov er stort - og jeg vil skyde på at han sandsynligvis skal have mellem 1000-1300 ml væske i døgnet, måske mere. Dette kan han ikke indtage, hvis han også skal spise mad nok og derfor er han nødt til at få flaske sen aften og tidlig morgen og også inden middagslur og inden han puttes til natten.

En realistisk dagsplan kan se således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden flaske

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere jeres mad, det kan nu f.eks. være forskellige risretter som boller i karry eller rødspætte med ris og karrysovs. Suppleres med kogte grøntsager, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske, det der også kaldes for et drømme måltid og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.

At sove igennem og dermed ikke behøve mælk mellem midnat og næste morgen ...


Annonce

... tidlig betyder ikke at jeres dreng ikke stadig kan have brug for jer. Han er stadig så lille at han får sig lagt i stillinger, som han ikke selv mestrer at komme væk fra. Derfor vil han have brug for jeres hjælp til at komme om på den anden side og sove videre. Han er også stadig så lille, at han ikke kan tage dynen på selv, når han får den sparket af og det skal I hjælpe ham med. Og så er han også stadig så lille, at han ikke ved, hvor I er, når han ikke kan se jer og derfor giver det ham ekstra ro, at mærke jer, se jer og derved fornemme at I ikke forsvinder, at I ikke går fra ham.

Derfor er det ikke et skråplan at lægge sig med ham, hvis det giver ham ro netop at mærke jer og det gør ham tryg. Tryghed er aldrig et skråplan, men derimod alfa omega for trygge sovevaner senere hen.

Det kan nogle gange være en rigtig god idé at fjerne tremmerne fra den ene side af tremmesengen og koble de to senge sammen. I skal naturligvis sikre jer at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Så kan jeres dreng ligge i egen seng, men mor eller far kan stadig være lige ved siden af, I ligger i jeres seng, men kan berolige ham med nærhed, holde ham i hånden, kærtegne ham lidt og netop vise ham at han trygt kan sove, fordi I er der og passer på ham, han er ikke alene.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hele dagens rytme, hvad han spiser, hvornår han er aktiv, hvornår han sover osv. spiller naturligt også ind på hans søvn om natten og jeg tænker at min dagsplan her giver et overblik over, hvordan dagen kan skrues hensigtsmæssigt sammen. Det er også en forudsætning at han spiser nok i løbet af dagen, så han ikke behøver søge det om natten ...

Sygdom, tandfrembrud osv. kan spille ind og naturligt gøre at han sover dårligere om natten og man skal igen ikke stille større krav end han kan honorere. Skal man lave nye søvnvaner, så bør det altid være på et tidspunkt, hvor barnet er frisk, rask og dermed ham mere overskud til at der sker ændringer ...

Jeg er ikke til "kolde tyrkere" og børn der græder ulykkeligt. Det er vigtigt at være realistisk og sikre barnet sit behov for både mælk og mad - men det er også vigtigt at trøste, berolige og betrygge, når barnet har brug for det. Jeg er nødt til at sige, at når jeres dreng nogle nætter sover mange timer, så er det sandsynligvis fordi han der er så træt og udkørt, at han "falder omkuld" ...

Jeg håber at lidt af disse tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barselshotel

Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.

Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.

På et...

Læs mere i Babylex

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annonce