Brev:
Dagsplan 6 mdr

Hej Helen
Jeg har ladet dine bøger blive hjemme i DK, det er selvfølgelig en fejlprioritering :)
Nu er min lille dreng næsten 6 mdr. Så vidt jeg husker, er det her, vi skal arbejde henimod 2 dagslure?
Har du mulighed for at komme med et forslag til en dagsplan?
Rytmen varierer, men er nogenlunde sådan:
Kl. 05:00 vågner og ammes. Her får jeg ham overtalt (efter noget besvær) til at sove videre i slyngevuggen.
Kl.06:00/06:30 står op.
Kl.07:00 risgrød
Kl.08:30 ammes
Kl. 09:00 1.lur på 40 min. (kan nogle gange sove op mod 1time, hvis jeg vugger slyngevuggen konstant efter de 40 min.)
11:30/12 frugtmos
12:30/13 ammes
13:00 2.lur på ca. 40 min – 1 time (samme fremgangsmåde som 1.lur)
15:30/16:00 ammes
16:00/17:00 3.lur eller powernap 20-40 min.
17:30/18 grønsagsmos
20:00 ammes og puttes i slyngevuggen.
21:30/22:00 vågner. Jeg tager ham over i sengen og ammer ham. Han sover i sin eller min seng resten af natten.
00:00 ammes
02:30 ammes
Jeg ammer jo stadig en del om natten (suk). Jeg har forsøgt at amme ham mere om dagen, men synes ikke han gider. Nogle gange vil han dog gerne ammes omkring kl. 11. Jeg forsøger med lidt mælk\vand i kop til frokost og aften, men langt det meste løber ud af munden igen.
Jeg har før skrevet ...
... om han sover nok. Og det gør han måske, selvom det er under gennemsnittet. Han virker ok glad i løbet af dagen, men har brug for at være meget oppe hos mig, ellers bliver han hurtigt ked af det.
Jeg søger for at aktivere ham i løbet af dagen. Vi leger sammen indenfor, eller går en tur rundt udenfor, hvor jeg bærer ham på armen eller bæresele. Han stadig ikke er så glad for barnevognen. Men det går dog lidt fremad. Han vil helst sidde op. Selvom han endnu ikke kan sidde selv. Er det ok, jeg lader ham sidde sådan? Jeg stabiliserer ham med voksiposen, men han hænger tit lidt til siden. Han vil også godt ligge lidt på maven i barnevognen. Ligge på ryggen er han ikke så vild med.
Det skal siges, at der sker lidt i hans liv lige nu. Hans første tænder er for en uges tid siden trængt igennem. Han er begyndt at krybe hen ad gulvet og vender og drejer sig også.
Jeg vil helst ikke fortsætte med at stå op kl. 5 (kl. 6 er ok :)). Jeg ved fra din bog, at man kan rykke hans rytme ca. 15.min af gangen, men det virker ikke rigtigt. Jeg synes næsten heller ikke morgen og aftensmad kan rykkes mere?
Men hvad tænker du om med hensyn til dagsplan? Og må han sidde op, når vi er ude og køre, selvom han endnu ikke selv kan sidde?
Venlig hilsen
En lidt træt mor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...