Svar: Uren hud?
Kære Augusts mor
Tak for dit brev :)
Børn kan få rigtig mange forskellige slags udslæt og knopper og det kan være svært at vurdere, hvad der er hvad - derfor er det generelt en god idé at få jeres læge til at se på det og give sit bud på, hvad det er din dreng har og hvordan det evt. skal behandles.
Spædbørn kan have hormonknopper, der ligner små bumser. De kommer ofte i løbet af den første måned og kan vare nogle uger. Det skyldes at barnets hud skal vænne sig til at være uden for livmoderen.
Nogle gange kan de også have store bumser, der er tykke og gule i midten og med rød omkreds. De kaldes pustler og dem skal man holde øje med, fordi det kan være tegn på at barnet har en infektion. Har barnet mere end 2-3 pustler, bør barnet ses af lægen.
Spædbørn og småbørn kan også have varmeknopper, der ofte ses som lidt mindre knopper, de virker ofte blege og kan sidde tæt sammen lige over huden. Nogle gange kan man mærke dem tydeligt, når man aer barnet. Nogle gange er varmeknopper næsten gennemsigtige og kan ligne små blærer, der kan gå hul på. De forsvinder ofte af sig selv og især hvis man sørger for at give barnet tøj på, som barnet bedre kan regulere sin temperatur i.
Talgknopper er også helt normalt hos spædbørn og lidt større børn. Det er små hårde hvide knopper, der ofte sidder i barnets ansigt. De skyldes at barnet produceerer for meget talg, som tilstopper porerne i huden. Dem skal man lade være, så forsvinder de normalt af sig selv på et tidspunkt.
Børneeksem starter ofte i ansigtet og ses som et kløende og rødt udslæt. Eksemet er normalt tørt, men der kan ske infektion med hudbakterier, som gør at eksemen kan begynde at væske og der kan komme gullige skorper - dette skal altid behandles og man skal derfor altid søge læge.
Nogle børn har også tør hud og får netop i efterår og vintermånederne "frostkinder", som er røde og ru kinder, der kommer som reaktion på vejret og kulden.
Svamp er også et almindeligt udslæt hos børn, - det ses f.eks. hos børn der bruger sut eller det ses under dobbelthager, i armhuler, i lysken og i ...
... bleområdet.
Alt efter hvad udslæt og hvad type knopper barnet har, så skal det behandles forskelligt og børn kan godt have flere forskellige slags udslæt - i en periode kan der godt være tale om en ting og i en anden periode tale om noget andet. Jeg synes du skal prøve at spørge jeres læge, hvad de knopper og urenheder du oplever din dreng har i huden skyldes og hvordan det bør behandles.
Du kan sandsynligvis godt bruge en creme fra minirisk. Minirisk serien indeholder normalt ikke parfumestoffer, farvestoffer og andre tilsætningsstoffer, der kan være allergifremkaldende og hormonforstyrrende og mange af produkterne er svanemærket og godkendt af Astma-Allergi forbundet. Men, typen af cremer og lotion er forskellig og i forhold til børns hudpleje er det vigtigt at kende forskel.
Af hudplejemidler skelner man imellem lotion, creme, fedtcreme og olie.
En lotion indeholder ofte mere vand end en creme. En lotion er derfor god at bruge, hvis huden kun er lidt tør. Områder af huden, der er direkte udsat for frost/kulde, bør ikke være smurt med lotion, pga det høje vandindhold - f.eks. barnets kinder i vintermånederne.
En creme indeholder ca 20-30 pct fedtstof. Fordampningen sker derfor ikke så hurtigt, og det stadig forholdsvis store vandindhold gør, at cremen fortsat er let at smøre ud.
En fedtcreme har et fedtindhold på ca 70 pct. Det høje indhold har betydning for hudens evne til at gendannes, hvilket er vigtigt, hvis huden er meget tør eller hvis barnet f.eks. har børneeksem.
En olie eller f.eks. vaseline har et indhold på 100 pct fedtstof og virker derfor ofte klistret og fedtet. Ved brug af disse produkter lægges en hinde på huden, som forhindrer fordampning. Det kan være en fordel at bruge dem til børn som er meget tørre i huden f.eks. om aftenen, så det virker i nattens løb.
Det anbefales at du ikke kun bruger en type, men prøver at variere lidt mellem forskellige produkter. Det anbefales også at bruge produkter der ikke indeholder parabener, parfume- eller farvestoffer.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre

