Svar: En enkelt flaske tilbage
Kære Karina
Tak for dit brev :)
Det er simpelthen så fint, at jeres datter får flaske, godnatgrød og puttes i sin seng - det viser mig at hun ikke er afhængig af sin flaske for at sove, men har et trygt og dejligt putteritual, der kan fungerer rigtig godt fremover. Så når hun har brug for sin flaske, så er det sandsynligvis, præcis som du selv skriver, fordi hun falder til ro med den og hygger sig med den - og dermed ikke er uhensigtsmæssig afhængig af den.
Og så kan man naturligvis diskutere, hvorvidt hun behøver komme af med den eller ej. Generelt så anbefales det, at flasken fjernes mellem 12-18 måneder. I den alder har hun ikke længere ernæringsmæssigt behov for den, hun kan fint indtage sit behov for mælk af en kop, der er en risiko for at mælken kan skade tænderne og der er også en risiko for at man holder hende på et "baby-niveau", hvor hun stille og roligt skal væk fra, fordi hun jo bliver en større pige ...
Og hos jer tænker jeg, at det vil være en ...
... rigtig god idé at sætte noget andet i stedet. Du nævner selv en puttebamse, og netop i 12-18 måneders alderen vil mange børn begynde at tage en sådan til sig. Jeg tænker derfor at det vil være oplagt at introducere denne sammen med den flaske hun får lige nu og også gerne sammen med en historie. Flaske, bamse og historie - at sidde på jeres skød, mærke jer, hygge sig sammen med jer osv. skal være ritualet. Og stille og roligt så skæres mængden af mælk i flasken ned, så hun får mindre og mindre og tilsidst overgår hun til at få lidt lun mælk af en kop i stedet. Samme ritual, stadig sidde på skødet, få læst historie, have sin bamse hos sig osv. og får også stadig lidt lun mælk, men det gives af kop og ikke af flaske.
På den måde kan overgangen fra flasken til det nye ritual ske gradvist og hun bliver stille og roligt i stand til at undvære den, netop fordi noget andet og mindst ligeså hyggeligt er sat i stedet :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre

