Svar: Skemad
Hej med dig
Tak for dit brev og dejligt at du har kunne bruge mit sidste svar og at du synes det går lidt bedre :)
Når du trapper ned i antallet af amninger i 7 måneders alderen, så foregår det normalt ved at amningerne om dagen erstattes af mellemmåltider. Ofte vil det være amningen om formiddagen, der forsvinder først og i stedet for at amme inden lur, så tilbydes din datter lidt frugtmos og vand af en kop. Amningen om eftermiddagen er ofte næste amning der fjernes og her erstattes med lidt flerkornsgrød med frugtmos som topping og vand af kop.
Hvis din datter stadig ammes om natten, så fjernes natamningen ofte ved at afkorte amningen mere og mere, så hun tilsidst helt kan undvære og i stedet bruges et andet putteritual - kærtegn, holde i hånden, beroligende ord eller lignende. Om natten trappes altså ofte ud på en lidt anden måde end om dagen.
Det er helt okay at du i overgangen stadig ammer om eftermiddagen - altså både giver lidt grød/frugtmos og også stadig ammer, netop for at sikre at mælkeindtaget bibeholdes så hun ikke behøver søge det om natten. Det er bedre at hun ammer om eftermiddagen end kl 03 om natten :) Der skal naturligvis også være plads til at hun nogle gange kan være mere tørstig og vise ekstra behov for brystet og andre dage ikke har behov - på den måde er du nødt til at være lidt fleksibel :)
Når det er sagt, så kan du dog ikke regne med at din datter selv signalerer om hun har brug for mere eller mindre mad eller mere eller mindre mælk. Derfor er du ...
... nødt til at styre tingene lidt - så nogle gange skal du holde lidt igen med skemaden, så hun ikke spiser så meget, at hun ikke vil tage imod brystet. Og andre gange skal du ikke tilbyde brystet, men i stedet tilbyde lidt skemad og vand, fordi du ved, at hun nu har brug for dette. Uden at børn skal puttes i kasser, så er det her at mine dagsplaner ofte hjælper, fordi det giver lidt idé om, hvor meget mad skal fylde i forhold til mælk, netop så din datters behov sikres bedst muligt :)
Appelsinbåde i hånden vil jeg normalt give uden skræl, så båden er blød og så hun kan sutte saften ud af den og så der samtidig er lidt hold på den. Appelsinbåde med skræl synes jeg personligt også har tendens til at give svie omkring munden ...
En melonbåd ville jeg godt kunne vælge at give med skræl, netop for at hun bedre kan holde den og styre den - men hun må også gerne få melon uden skræl - her er du nødt til at forsøge dig frem. Vælger du at give frugt med skræl, så køb altid økologisk, så du er sikker på at der ikke er sprøjtemidler i skrællen.
Æble, pære og lignende vil jeg ikke give med skræl, da den type skræl meget let sætter sig fast i halsen. I det hele taget vil jeg passe meget på med at give hård frugt som netop æble, fordi det knækker let.
Frugtmos som mellemmåltid er små mængder - ½-¾ dl. vil normalt være passende for et barn i 6 måneders alderen og så lidt vand af kop og frisk frugt i hånden at gumle på ved siden af:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

